Annonce
Sport

Nøglekamp mod Odder

Team Sydhavsøernes Jonas Corneliussen (med bolden) starter inde mod sin tidligere holdkammerater fra Odder. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne kan sætte sig foreløbigt på tredjepladsen

Team Sydhavsøerne har slikket sårene ovenpå det klare nederlag i Fredericia på 33-27 sidste torsdag, og ser nu frem mod søndagens kamp mod Odder.

Østjyderne ligger et point efter lollikkerne i den tætte kamp om tredjepladsen i 1. division, som Team Sydhavsøerne i øjeblikket indtager.

- Vi tabte til et bedre hold i Fredericia og har ikke brugt så meget tid på den kamp.

- Nu gælder det om at se fremad mod Odder-kampen, siger assisterende træner Nick Szwiec forud for opgøret, der kan give Team Sydhavsøerne et lille hul på tre points ned til netop Odder på fjerdepladsen.

Stærk playmaker og back

- Men det bliver en meget svær kamp mod Odder, der har et rigtig sammentømret mandskab og især Mike Paulsen og Mathias Damgaard på playmaker og venstre back skal vi holde et vågent øje med, ligesom deres keeper Salah Boutaf har stået forrygende, vurderer Nick Szwiec.

Han forudser en kamp, der sagtens kan gå hen og blive spændende helt til sidste fløjt.

- Deres force ligger i angrebsspillet, og så løber de rigtig stærkt, så vi skal have godt styr på vores returløbsforsvar, så de ikke laver for mange nemme kontramål, pointerer Nick Szwiec, der appellerer til, at folk kommer i hallen og bakker holdet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kom i hallen

- Når hallen koger, løfter det holdet, og det får vi brug for mod Odder.

To spillere i Team Sydhavsøernes trup vil sansynligvis være ekstra opsatte i morgen.

Venstrehåndsspilleren Jonas Corneliussen og keeper Nicolai Neupart spillede begge i Odder i sidste sæson.

- Det er årets kamp for dem, siger Nick Szwiec, der forventer, at give Jonas Corneliussen chancen fra start på højre fløj, da det normale førstevalg Bastian Stræde ikke har trænet optimalt på det seneste på grund af hans uddannelse som politimand, hvor han i øjeblikket er i praktik.

- Men Jonas virker rigtig skarp, så det har jeg ingen betænkeligheder ved, siger Nick Szwiec inden opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Østjyder med selvtillid

Odder måtte inden sæsonen luge ud i truppen, da økonomien ikke kunne bære en bred trup, men østjyderne er kommet tilfredsstillende ind i sæsonen, siger træner Jakob Trangeled Knudsen.

- Jeg er meget tilfreds med det, vi har præsteret indtil nu. Undtagen i Otterup, hvor vi skulle have været politianmeldt for at stjæle et point med hjem, men efter det synes jeg, vi har rejst os igen, siger træneren, der gør stor brug af syv mod seks-spillet og også vil bruge det i Maribo-Hallen i morgen.

- Vi synes selv, vi har en god sammensætning af spillere til netop den del af spillet og bruger det rigtig tit som en fuld integreret del af vores angrebsspil, siger Odder-træneren, der har Team Sydhavsøerne som kneben favorit.

- Men jeg forventer da helt klart, at vi har en chance, selv om det altid er svært at spille i Maribo, lyder det fra Jonas Trangeled Knudsen, der har alle mand til disposition inklusiv den tidligere Sydhavs -og HMH-ungdomsspiller Jonas Eichwald.

Kampen fløjtes i gang i morgen kl. 15:00 i Maribo-Hallen.

  • Team Sydhavsøernes Jonas Corneliussen (med bolden) starter inde mod sin tidligere holdkammerater fra Odder. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse