Da Viborg fik udvist målmanden, slog "bjørnene" til og vandt 3-0 over rækkens duks.
NYKØBING Nykøbing FC fik en perfekt afslutning på efterårssæsonen, da "bjørnebanden" slog topholdet Viborg FF 3-0 i CM Arena efter 0-0 ved pausen.
Afgørende for kampens udfald var givetvis udvisningen af Viborgs målmand Ingvar Jónsson, der få minutter efter pausen nedlagde Mathias Gehrt i et gennembrud.
Med en spiller mere på banen fik værterne et større rum at operere i, og det blev udnyttet med en række klassiske kontrascoringer. Mikkel Dahl og Emil F. Holten bragte med få minutters mellemrum Nykøbing FC på 2-0 midt i halvlegen.
Og i kampens tillægstid øgede Mikkel Dahl til slutresultatet 3-0.
Med sejren avancerer Nykøbing FC til fjerdepladsen á point med Fredericia på tredjepladsen.
Læs mee om kampen mod Viborg i Folketidendes sportstillæg mandag.