cookie-og-privatlivspolitik
Golfprofilen Hideki Matsuyama har "blandede følelser" angående OL i Tokyo til sommer. (Arkivfoto)
Golfprofilen Hideki Matsuyama har "blandede følelser" angående OL i Tokyo til sommer. (Arkivfoto)
Foto: Str/Ritzau Scanpix

Sport

OL på hjemmebane bekymrer japanske sportsstjerner

Naomi Osaka og Hideki Matsuyama tvivler på, om det er en god idé at afholde OL i Tokyo til sommer.




12. maj 2021 kl. 16:36 Af Ritzau

Flere japanske sportsprofiler er begyndt at så tvivl om, hvorvidt sommerens OL i Tokyo bør blive afholdt som planlagt.

Smittetallene går den forkerte vej i værtslandet Japan med kun lidt over to måneder til legenes åbningsceremoni, og det giver golfstjernen Hideki Matsuyama, der i april vandt den prestigefyldte turnering US Masters, "blandede følelser".

- Hvis det kan blive afholdt på en sikker måde, vil jeg gerne gå efter guldet. Men der er et stigende antal smittede i Japan, og det er en dårlig situation, siger Matsuyama ifølge nyhedsbureauet AFP.

- For nogle er det kun hvert fjerde år. Jeg ser gerne, at de kan stille op, men når man kigger på den situation, Japan er i, har jeg blandede følelser.

Hideki Matsuyamas udtalelser lægger sig i slipstrømmen af dem, tennisprofilerne Naomi Osaka og Kei Nishikori er kommet med på det seneste.

Annonce

Adspurgt om hvorvidt OL bør blive afholdt som planlagt, sagde Osaka mandag til BBC, at hun ikke var sikker.

- Jeg er atlet, og min første tanke er selvfølgelig, at jeg vil spille ved OL, men som menneske vil jeg sige, at vi er i en pandemi, og hvis folk ikke er raske, og hvis de ikke føler sig trygge, så er der helt sikkert grund til bekymring, lød det fra den firedobbelt grand slam-vinder.

Osakas mandlige tenniskollega Kei Nishikori mener, at afviklingen af OL bør tages op til diskussion.

- Jeg ved ikke, hvor meget de tænker over, hvordan de vil lave en boble, fordi det er jo ikke kun 100 personer. Der er 10.000 i OL-byen og i konkurrencerne. Så jeg tror ikke, det er nemt. Slet ikke med det der sker i Japan lige nu, siger Nishikori ifølge AFP.

Arrangørerne af OL har flere gange insisteret på, at de udskudte sommerlege trods skepsis og stigende coronatal i værtslandet bliver afholdt som planlagt.

Annonce

OL foregår fra 23. juli til 8. august.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE