cookie-og-privatlivspolitik
Nycke Groot med nummer 17 scorede to gange, da Odense slog Silkeborg-Voel. (Arkivfoto)
Nycke Groot med nummer 17 scorede to gange, da Odense slog Silkeborg-Voel. (Arkivfoto)
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sport

Odense Håndbold snupper ottende sejr på stribe

Odense Håndbold og Team Esbjerg snuppede sikre sejre i toppen af Bambusa Kvindeligaen.




21. oktober 2020 kl. 20:21 Af Ritzau

Annonce

Odense Håndbold vandt onsdag aften for ottende gang i træk i Bambusa Kvindeligaen.

Det skete på udebane, hvor Silkeborg-Voel blev slået med 28-18 efter 17-8 ved pausen.

Det blev en ensidig affære, hvor fynboerne allerede i indledningen skabte en afstand, som virkede umulig at hente for hjemmeholdet. Inden der var spillet ti minutter, lød Odenses føring på 8-2.

I anden halvleg førte Odense en overgang med 13 mål, men Silkeborg-Voel pyntede på facit i slutfasen.

Med sejren har Odense 16 point for 9 kampe, men trods kun en svipser i første runde ligger Odense kun på tredjepladsen.

Team Esbjerg bragte sig på 17 point for 9 kampe ved at vinde sin udekamp onsdag med 25-20 over Aarhus United.

Her ydede hjemmeholdet fin modstand i første halvleg, men det vestjyske hold kunne dog gå til pause foran med 13-10.

Team Esbjerg trak dog fra i anden halvleg, så der aldrig var tvivl om udfaldet. Ikke mindst på grund af den norske stregspiller Marit Malm Frafjord, der scorede otte gange.

Dermed ligger Team Esbjerg på førstepladsen, men Viborg HK, der har vundet sine første otte kampe, kan tilbageerobre den, når holdet gæster København Håndbold på lørdag.

På sjettepladsen med nu ni point finder man Nykøbing Falster Håndboldklub, der i den sidste kamp onsdag vandt udekampen mod Horsens med 22-20.

Undervejs i første halvleg førte Nykøbing med syv mål, og ved pausen var føringen 15-9. Alligevel kom Horsens tilbage og udlignede til 20-20, før udeholdet alligevel hev stikket hjem til sidst.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce