Annonce
Sport

Olesen erklærer sig fortsat ikke skyldig: Retssag kan vente i maj

Thorbjørn Olesen ankom klokken 9.25 til den indledende høring, der begyndte klokken 10 lokal tid. Foto: Phil Noble/Reuters

Retssagen mod Thorbjørn Olesen fortsætter 13. december. En eventuelt retssag bliver først i maj næste år.

Golfspilleren Thorbjørn Olesen erklærer sig fortsat ikke skyldig i tre forhold, han er tiltalt for. Det står klart efter en høring i Isleworth Crown Court i det vestlige London.

I retten kom det frem, at Olesen-lejren anerkender, at hændelser har fundet sted på en flyvetur fra USA til England, men han kan fortsat ikke erklære sig skyldig i tiltalepunkterne, lod Olesen-lejren forstå.

Næste retsmøde i sagen er 13. december, hvor golfstjernen igen skal møde op i Isleworth Crown Court. Frem mod december er der flere deadlines, der skal overholdes, for indlevering af materiale.

Olesens forsvarere forsøgte at sikre sig, at det ikke ville komme danskeren til skade, hvis han på et senere tidspunkt erklærer sig skyldig.

Det kunne dommeren Robin Johnson ikke garantere, da det ikke er sikkert, at det er ham, der skal være dommer under en eventuel retssag.

Olesens lejr fortalte ved en tidligere høring, at golfspilleren havde taget medicin forud for flyrejsen, og at der var taget prøver, der endnu ikke var færdiganalyseret.

I den kommende tid skal både anklagemyndigheden og Olesens forsvarere opsøge ekspertudsagn, der eventuelt kan inddrages i sagen.

Skulle forløbet munde ud i en decideret retssag, finder den sted i maj næste år.

Olesen blev anholdt i lufthavnen Heathrow 29. juli efter at have været om bord på et British Airways-fly fra Nashville i USA til London. Han blev afhørt og senere løsladt.

Tre dage senere blev han tiltalt for tre forskellige forhold. Han blev anklaget for "sexual assault om a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke.

Desuden blev han tiltalt for "assault by beating", hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at være beruset på flyet.

Ved en høring i Uxbridge Magistrates' Court 21. august forklarede anklageren, at Olesen havde været fuld og blandt andet tisset på gulvet i flyet. Ifølge anklageren kyssede danskeren desuden en kvinde på hånden og halsen og rørte ved hendes ene bryst mod hendes vilje.

Olesen afgav ikke selv forklaring, men nægtede sig dengang skyldig i de tre forhold. Han forholdt sig ikke til skyldsspørgsmålet i onsdagens høring, men hans advokater lod forstå, at han fortsat ikke erklærer sig skyldig i anklagerne.

Han ankom 35 minutter før onsdagens høring, og som det var tilfældet i august, blev han mødt af en flok fotografer ude foran retsbygningen.

Inde i retssalen bekræftede Olesen, der var iført et mørkeblåt jakkesæt med rødt slips, sit navn fra sin plads bag glasruderne i lokalet.

Der kom ikke oplysninger frem om hændelserne på flyet, og Olesen skulle ikke selv afgive forklaring. Hverken Olesen eller advokat Paul Morris havde efterfølgende nogen kommentarer.

Olesen har ikke deltaget i en turnering siden WGC Invitational, der fandt sted umiddelbart før flyveturen fra Nashville til London.

Danskeren er begyndt at træne igen, men han er i øjeblikket suspenderet fra både European og PGA Tour. Begge har over for henholdsvis TV2 Sport og DR forklaret, at Olesen er udelukket, indtil retssagen er afsluttet.

29-årige Olesen kommer fra Sjælland, men bor i den engelske hovedstad. Han er i øjeblikket næstbedste dansker på verdensranglisten som nummer 69.

  • Denmark''s Thorbjorn Olesen appears at Isleworth Crown Court in Isleworth
    Thorbjørn Olesen ankom klokken 9.25 til den indledende høring, der begyndte klokken 10 lokal tid. Foto: Phil Noble/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde