Annonce
Sport

Olsen har sat agenten i gang

Jens Olsen (bagest) har sat sin agent i gang med at finde ham en ny klub, som han kan stå i spidsen for. Her er han med sit trænerteam i sin sidste halvsæson som NFC-træner i 2019. Foto: Ingrid Riis

Tidligere NFC-træner vil gerne tilbage til træningsbanen.

NYKØBING Det er næsten et år siden, at Jens Olsen sagde sit daværende job op som førsteholdstræner i Nykøbing FC.

Han havde tilført holdet det, han kunne efter næsten fem sæsoner i cheftrænerstolen. Og da holdet med stor sansynlighed var reddet endnu en sæson i 1. division efter en 1-0-sejr i Thisted, der vel nok hører til blandt de dårligst spillede NFC-kampe nogensinde, mente Jens Olsen, at det var tid til at sige stop.

Thisted-kampen var dog på ingen måde retvisende for Jens Olsens arbejde.

Han havde ført holdet fra en placering under nedrykningsstregen i 2. division til et hold, som med lidt mere held i sprøjten havde spillet med om oprykningen til Superligaen.

To konkrete tilbud

- Jeg stadig stolt over det, jeg opnåede med NFC, og jeg har da også efterfølgende fået rigtig god feedback på mit arbejde der. Det bliver man glad for, siger Jens Olsen, der sidenhen færdiggjorde sin P-træneruddannelse - den højest mulige træneruddannelse i Danmark, som skulle føre ham det næste step i trænerkarrieren.

Men indtil videre har det ikke ført til et nyt projekt i en ny fodboldklub.

- Der har været to konkrete tilbud, hvor jeg var langt i forhandlingerne og ansættelsesforløbet, men til sidst blev der foretrukket en anden til jobbet, desværre, konstaterer Jens Olsen, der nu har sat agentfirmaet People in Sport i gang med at finde en ny arbejdsgiver.

- Der er flere ting i gang, og på trods af at meget ligger stille lige nu på grund af corona, så er jeg overrasket over, hvilke muligheder, der rent faktisk byder sig, siger Jens Olsen, der dog ikke vil sætte konkrete klubnavne på i forhold til hvem, der bejler til ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bopælsskifte

Han er dog indstillet på sammen med familien at skulle flytte fra landsdelen, hvis en spændende klub skulle dukke op.

- Et nyt job vil sandsynligvis ligge i stor køreafstand fra Nykøbing, så det er selvfølgelig drøftet på hjemmefronten, og vi er klar til at rykke teltpælene op, hvis det bliver nødvendigt.

Et nyb job i Jylland kan være tillokkende, men Jens Olsen afviser heller ikke, hvis der skulle komme noget på bordet fra Sverige eller Norge.

- Niveauet har jeg ikke lagt mig hundrede procent fast på, og det er heller ikke afgørende, om det er senior eller ungdom. Jeg har jo en fortid i begge verdener, understreger Jens Olsen, der har en fortid som træner for Lyngbys bedste U/19-hold.

- Men kampene om søndagen, hvor der er noget på spil, det bliver man afhængig af, og det kommer ind under huden på en.

- Jeg kan godt lide, at der er kontant afregning i forhold til, om man vinder eller taber. Det savner jeg, siger Jens Olsen, der også i den grad savner noget fodbold at kigge på i denne her periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder sig ajour

- Det er sgu mærkeligt, at der slet ikke er noget man kan tage ude og se og følge med i, lyder det fra den tidligere NFC-træner, der siden afslutningen i hjerteklubben har set mindst et par livekampe på stadions rundt omkring i Danmark om ugen.

- Det gælder jo om at holde sig ajour og være orienteret til alle sider, når man en dag igen står i spidsen for et hold, så det har jeg brugt en del tid på, ligesom en masse netværk også skal plejes.

- Alt det ligger mere eller mindre stille lige nu, konstaterer Jens Olsen, der også går hjemme for tiden, da hans nuværende arbejdsgiver, Gunslevholm Idrætsefterskole, ligesom alle andre skoler kører på vågeblus med hjemmeundervisning.

Han følger naturligvis stadig Nykøbing FC, og så også den første hjemmekamp mod Skive.

- Heldigvis ligger de ikke på en nedrykningsplads, så de risikerer at rykke ned, hvis turneringen stopper nu. Det glæder mig trods alt i den her mærkelige tid.

  • Jens Olsen (bagest) har sat sin agent i gang med at finde ham en ny klub, som han kan stå i spidsen for. Her er han med sit trænerteam i sin sidste halvsæson som NFC-træner i 2019. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd