cookie-og-privatlivspolitik
Emilio Simonsen (18) får sin debut i CM Arena som NFC-spiller i morgen eftermiddag. Den første hjemmekamp, han spillede inden coronapausen, blev afviklet på kunstgræsbanen i NFC Syd.
Emilio Simonsen (18) får sin debut i CM Arena som NFC-spiller i morgen eftermiddag. Den første hjemmekamp, han spillede inden coronapausen, blev afviklet på kunstgræsbanen i NFC Syd.
Foto: Anders Knudsen

Sport

Optimismen er vendt tilbage

Nykøbing FC sparker sæsonen i gang igen ovenpå coronakrisen.




30. maj 2020 kl. 11:00 Af Thomas Jensen

Annonce

NYKØBING - Er det ikke bare dejligt. Solen skinner, og vi skal spille på søndag.

Jo humøret var højt, da manager Claus Jensen var færdig med torsdagstræningen på Anlæg NFC Syd lidt over middag.

- Det er jo derfor, vi spiller fodbold. Det er kampene, der betyder noget. Der vi skal vise, hvor dygtige vi er, kommer det fra Claus Jensen inden mødet med FC Roskilde i morgen middag.

Coronaen er sparket langt ud over kridtstregerne, og nu trænes der på livet løs igen på den grønne plæne i solskinsvejr som et tegn på, at lysere tider er på vej.

Næsten tre måneder uden kamp ser ikke til at genere NFC-spillerne, der ser skarpe og fokuserede ud.


Pleidrup i målhumør

Kort inde i spillet til to mål kanonerer anfører Lars Pleidrup bolden op i målhjørnet.

- Havde du fotografen med, spørger han Folketidendes udsendte efterfølgende.

Desværre var det ikke tilfældet, men forhåbentlig var det et varsel om, hvad der venter FC Roskilde i morgen.

83 dage er det siden NFC sidst spillede uafgjort 0-0 i Næstved. Så kom coronaen desværre forbi og lukkede alt ned, men i morgen er det meste inden for kridtstregerne, som det plejer at være, men udenfor er rammerne helt anderledes.

Tribunerne på CM Arena vil stå gabende tomme.

- Det er, som det er. Heldigvis prøvede vi alle regler og restriktioner i træningskampen i tirsdags mod HB Køge, så vi er helt klar på, hvad der skal foregå, siger Claus Jensen, der skal møde et mandskab, der ligger sidst i 1. division og som udgangspunkt skal besejres.

Seneste kamp i efteråret sluttede 3-1 til FC Roskilde efter en frygtelig NFC-indsats.

- Jeg husker så dårligt nederlag, griner Claus Jensen, der forventer en lige og svær kamp.

- Vi har stor respekt for Roskilde og det, de står for. De er ikke så dårlige, som tabellen måske antyder, og jeg synes, Martin Jungsgaard (træner, red.) har fået sat skik på dem, efter han har overtaget holdet, understreger Claus Jensen.


Med lukkede kort

I en normal opstartsperiode vil modstanderen som regel have set et par træningskampe, men da alle har været forment adgang til stadion i denne periode, flyder informationerne knapt så frit, og Claus Jensen holder da også kortene tæt ind til kroppen, når det gælder startopstillingen.

- Der er ingen grund til at forære Roskilde noget på den konto. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har en skadesfri trup på nær Marcus Backmann (langtidskadet, red.), så jeg har frit valg på alle hylder, fastslår Claus Jensen inden sæsonens anden forårspremiere på kalenderens sidste forårsdag.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

AF: JOHN WENNERWALD

Skinner frem for bus 28. juni 2020 kl. 23.26

Annonce