cookie-og-privatlivspolitik
Det er ved et stadionbyggeri som dette, at Qatar bruger migrantarbejdere. Ifølge Amnesty International er tusindvis døde siden Qatar fik tildelt værtskabet i 2010. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor mange der har mistet livet i forbindelse med stadionbyggerierne. (Arkivfoto)
Det er ved et stadionbyggeri som dette, at Qatar bruger migrantarbejdere. Ifølge Amnesty International er tusindvis døde siden Qatar fik tildelt værtskabet i 2010. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor mange der har mistet livet i forbindelse med stadionbyggerierne. (Arkivfoto)
Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix

Sport

Organisation: Journalister skal til Qatar og dække VM

Journalistforbundet fraråder journalister at rejse til Qatar. Landet skal dækkes kritisk, mener Play the Game




25. november 2021 kl. 18:26 Af Ritzau

Det er for usikkert for danske journalister at rejse til Qatar, som situationen er lige nu, mener Dansk Journalistforbund (DJ), der fraråder journalister at rejse til landet.

Jens Sejer Andersen, der er international chef i Play The Game, som er en organisation, der arbejder for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden, mener derimod, at journalister skal til Qatar for at dække forholdene i landet kritisk.

- Myndighederne i Qatar ved godt, at det ikke fremmer deres sag at skade udenlandske journalister, siger han.

Meldingen fra journalistforbundet kom efter, at to norske journalister blev anholdt og tilbageholdt i 32 timer i Qatar, der ellers kort forinden havde meldt ud, at journalister kunne arbejde frit i landet.

Jens Sejer Andersen fremhæver, at det er journalisters fornemmeste opgave at sætte fokus på problemer i et land som Qatar, hvor mange tusinde arbejdere ifølge Amnesty International har mistet livet siden 2010. Her blev landet tildelt værtskabet for VM i 2022.

Annonce

- Et land som Qatar stopper jo ikke med at undertrykke mennesker, hvis vi bare ignorerer det, siger han.

Og nok er der en lille sikkerhedsrisiko for journalister, der arbejder i Qatar, men den er altså langt større i andre lande rundt om i verden, forklarer Jens Sejer Andersen.

Jimmy Bøjgaard, der er formand for Danske Sportsjournalister, forklarer, at foreningen ikke opfordre til at lade være med at tage til Qatar. Men at den deler budskabet om, at der er behov for kritik.

- Vi synes ikke, det er måden at gøre det på (at blive væk red.). Vi bakker om den frie journalistik.

- Situationen i Qatar kalder på mere fri journalistik og ikke mindre, siger han.

Annonce

Ligesom DJ mener han dog, at journalister skal have et ekstra fokus på kildebeskyttelsen under dækningen af VM i Qatar.

De to norske journalister fik nemlig beslaglagt deres udstyr, som kan gemme på fortrolige oplysninger om kilder.

Det bekymrer DJ's næstformand, Allan Boye Thulstrup.

- Nu ved myndighederne i Qatar jo, hvad der ligger på journalisternes udstyr.

- Hvis de har været i kontakt med regeringskritiske kilder og har telefonnumre eller oplysninger, så er det en proces, hvor Qatar har kortsluttet hele kildebeskyttelsen, siger han til Journalisten.

Annonce

Jens Sejer Andersen og Jimmy Bøjgaard deler bekymringen, men begge er samtidig enige om, at journalister allerede er vant til at håndtere lignende situationer rundt om i verden.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE