Annonce
Sport

Philippe Gilbert vinder i stort Quintana-kup i Spanien

Nairo Quintana (th.) havde den grønne pointtrøje til låns på 17. etape, hvor han var del af et stort angreb på de øvrige podiebejlere. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

Nairo Quintana stak af i en stor gruppe straks fra starten på 17. etape og kørte sig samlet på andenpladsen.

Nairo Quintana er efter et stort kup tilbage i kampen om topplaceringerne i Vuelta a Espana.

Det er resultatet af en overraskende udvikling på en profilmæssigt ellers mindre løfterig tur fra Aranda de Duero til Guadalajara på 17. etape af det spanske etapeløb i cykling.

Philippe Gilbert (Quick-Step) vandt etapen, efter at også han havde været en del af det store udbrud, som rev sig væk fra feltet kort inde på den 219,6 kilometer lange strækning.

Det var Gilbers anden etapesejr i årets udgave og hans syvende i alt.

Gruppen talte omkring 30 ryttere fra mange forskellige hold, og i den sad Nairo Quintana flankeret af tre Movistar-kolleger.

Gruppen havde også deltagelse af danske Casper Pedersen (Sunweb), og på målstregen var gruppen med den lille colombianer næsten fem et halvt minut foran favoritfeltet med alle de øvrige podiebejlere.

Det betyder, at Quintana nu er helt oppe på andenpladsen med 2.24 minutter op til den førende rytter, Primoz Roglic (Jumbo-Visma), og foran sin Movistar-holdkammerat Alejandro Valverde.

Før etapen lå Movistar-profilen nummer seks - 7,43 minutter efter Roglic.

Sunwebs Wilco Kelderman var også blandt de store sejrherrer, og han springer op på sjettepladsen.

Etapen fik yderligere drama via de angreb i sidevinden, som Movistar-holdet forsøgte at gennemføre nede i hovedfeltet.

Det isolerede for en stund nogle af de øvrige favoritter, men åd også af Quintana-gruppens forspring.

Derefter tog Astana over i det stærk reducerede favoritfelt, hvor Roglic og nummer tre før etapen, Tadej Pogacar (UAE Emirates), sad alene, og både Valverde og Miguel Ángel López (Astana) sad godt beskyttet af holdkammerater.

Lopez havde blandt andre Jakob Fuglsang som støtte i forsøget på at holde og måske udbygge sin samlede fjerdeplads.

Men det virkede ikke, og oppe foran holdt Quintana-gruppen et højt tempo og øgede atter forspringet det sidste stykke ind mod mål.

Her stak først Zdenek Stybar (Quick-Step) væk, og da han blev hentet på opløbsstrækningen, åbnede Sam Bennett (Bora) sin spurt. Men for hurtigt - og så kunne den rutinerede Philippe Gilbert slå kontra.

Nairo Quintana blev nummer 14 på etapen, ti sekunder efter vinderen.

  • -
    Nairo Quintana (th.) havde den grønne pointtrøje til låns på 17. etape, hvor han var del af et stort angreb på de øvrige podiebejlere. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem