Annonce
Sport

Pokaleventyret skal fortsætte

Sebastian Koch sender bolden ind til 1-0 mod FC København i den seneste pokalkamp, hvor Nykøbing FC vandt med 3-0. Næste runde spilles i aften på udebane mod 2. divisionsmandskabet fra Kolding IF. Foto: Claus Hansen

Nykøbing FC kan i aften avancere til en historisk kvartfinale.

NYKØBING Der er næppe en fodboldfan på Lolland-Falster, der glemmer onsdag 22. september 2021, hvor Nykøbing FC i en drømmekamp slog FC København ud af pokalturneringen med 3-0 foran 5.000 tilskuere i Lollands Bank Park.

Resultatet i sig selv var enestående, men gav også adgang til næste runde af pokalturneringen, der går under sponsornavnet Sydbank Pokalen. Og i aften står holdet overfor Kolding IF fra 2. division på udebane.

En sejr vil sende NFC i kvartfinalen for første gang siden 2004.

Hvor NFC var undertippet mod FC København, er det nu Bjørnene, der må leve med favoritværdigheden mod nedrykkerne fra 1. division, der har fået en skidt start på 2. division, hvor de indtager tredjesidstepladsen med kun to sejre i de første ti kampe.

NFC-træner Claus Jensen forventer dog, at Kolding kommer med alt, hvad de overhovedet har.

- Det er stærkt hold med mange dygtige spillere og en dygtig træner, så ingen tvivl om, at der venter os en rigtig svær opgave. Og det bliver en meget tæt kamp mod et hold, som vi har stor respekt for, lyder det fra cheftræner Claus Jensen, der har en klar målsætning for kampen:

- Vi skal videre i turneringen, slår han fast.

Kampen kommer bagkant af det kun tre dage gamle nederlag mod HB Køge i lørdags, hvor NFC tabte 1-0 i 1. division, og det tætte kampprogram betyder, at Claus Jensen sandsynligvis må ændre en smule i sin startopstilling for at holde alle spillere friske. Men hvilke ændringer vil han dog vanen tro ikke ud med.

Det ligger dog fast, at reservekeeper Morten Bank får chancen fra start i stedet for det normale førstevalg, Jannich Storch.

Kolding IF trænes af den tidligere HIK-træner Kristoffer Wichmann, der overtog holdet for et års tid siden, men han formåede ikke at styre holdet udenom nedrykning til 2. division.

Hans fortid i HIK gør, at han kender NFC særdeles godt fra både trænings -og turneringskampe.

- Jeg har et ekstremt godt kendskab til dem. Vi skal møde et sindssygt godt og sammenspillet hold, der har haft den samme stamme i lang tid, og det gør, at deres relationer sidder lige i skabet.

- De har nogle profiler, som vi selvfølgelig har haft oppe at vende på vores taktikmøde, siger Kristoffer Wichmann, og nævner Sebastian Koch og Mathias Kristensen.

Kolding IF prøvede ligesom NFC gjorde i forrige sæson at rykke ud af 1. division, men koldingenserne har langt fra kunnet gentage NFC's kunststykke med at dominere 2. division.

- Alle hold, som møder os i 2. division, er toptændte, og vi har ikke haft marginalerne og dygtigheden til at stå imod det. Vores spil har på alle parametre været godt lige på nær det med målscoringen. Så det bøvler vi lidt med, lyder det fra Kolding-træneren, der har fået 12 nye spillere tilført truppen op til denne sæson.

Kolding IF har tidligere slået Esbjerg og Brabrand ud af pokalturneringen.

Der er kampstart klokken 19 på Autocentralen Park i Kolding, og Radio SydhavsØerne sender direkte fra kampen.

  • Sebastian Koch sender bolden ind til 1-0 mod FC København i den seneste pokalkamp, hvor Nykøbing FC vandt med 3-0. Næste runde spilles i aften på udebane mod 2. divisionsmandskabet fra Kolding IF. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken