Annonce
Sport

Punktering bremser Kraghs titelforsvar i Paris-Tours

Søren Kragh Andersen var uheldig, mens Lars Bak til gengæld imponerede i karrierens sidste cykelløb.

I nogle kilometer lignede Søren Kragh Andersen en mand på en mission, men uheldet var ude for den 25-årige cykelrytter, da han søndag forsøgte at gentage sidste års triumf i Paris-Tours.

Den danske Sunweb-rytter var alene i udbrud, da hans bagdæk punkterede omkring 44 kilometer fra mål, og så var vinderchancerne forduftet.

I stedet kom Lotto Soudals Jelle Wallays afsted, og forfølgerne så ikke belgieren igen. Det er Wallays anden triumf i det franske efterårsløb, som han også vandt i 2014.

Wallays kunne lade sig hylde på hele opløbsstrækningen og havde i mål et forspring på 28 sekunder til Niki Terpstra og Oliver Naesen, der blev nummer to og tre.

Terpstra kom dermed på podiet for andet år i træk, efter at han sidste år var med i det udbrud, der grundlagde Søren Kragh Andersens store sejr.

Kragh forsøgte altså at gentage kunststykket søndag, da han angreb og fik hollænderen Boy van Poppel med sig. Da duoen nåede en stigning med 53 kilometer til mål, måtte van Poppel opgive at følge med fynboen.

Selv om danskeren er specialist i enkeltstart, lignede det alligevel en stor mundfuld for en rytter, der har kæmpet med sygdom og kørte sit første løb i seks uger.

Forspringet var da også begyndt at svinde ind, da han blev ramt af en punktering på et af grusstykkerne og blev opslugt af en større gruppe.

Ti kilometer senere betalte Kragh prisen for sit angreb, da han måtte opgive at følge de forreste og lod sig falde tilbage.

En anden dansker, Lars Bak, kørte sit sidste løb i karrieren, og den 39-årige veteran gjorde opmærksom på sig selv med et par korte fremstød fra forfølgergruppen ti kilometer før mål.

Bak havde dog ikke overskud til at slippe væk, men han fik en fornem afsked med det professionelle felt og kørte med knyttet næve over målstregen som bedste dansker på en syvendeplads.

Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt