cookie-og-privatlivspolitik

Sport

Randers-træner glad for uafgjort efter hektisk slutning

Randers var presset i bund til sidst i søndagens kamp mod OB. Alligevel lykkedes det holdet at få et point.




25. juli 2021 kl. 17:23 Af Ritzau

Søndag tog Randers mod OB i Superligaens anden runde, hvor holdene spillede 1-1 i en livlig kamp med mange chancer.

Opgøret var meget jævnbyrdigt, men i de sidste 20 minutter tog OB teten og var enormt tæt på at score, da kantspilleren Emmanuel Sabbi ramte stolpen tæt på dommerens slutfløjt.

Randers' cheftræner, Thomas Thomasberg, var fint tilfreds med det ene point og synes resultatet var retfærdigt.

- Da der blev fløjtet af, var jeg egentlig tilfreds med det ene point, og jeg synes, at det var et fair resultat af en kamp mellem to fine hold.

- Til sidst i kampen skulle vi lidt overleve deres pres, uden at vi rigtigt kunne presse den anden vej.

Annonce

- Vi var nok mest tilfredse med, at der blev fløjtet af til sidst, siger Randers-træneren.

Randers' forsvarsspiller Erik Marxen var dog knap så tilfreds med det uafgjorte resultat.

- Jeg har det lidt ambivalent med resultatet. Vi vil gerne have vundet, og set på de første 70 minutter så kunne vi godt have trukket det længste strå.

- Vi var dog lige ved at miste det hele, så man kan sige, at resultatet var fair nok. Det betyder dog ikke, at vi er tilfredse, siger Erik Marxen.

Hos gæsterne fra OB kunne man godt have ønsket sig mere end det ene point, holdet fik med fra Randers.

Annonce

OB's anfører, Jens Jakob Thomasen, var skuffet over resultatet, og han mente, at fynboerne fortjente mere.

- Jeg synes, at vi havde flere store chancer end Randers. Så set i det lys synes jeg egentlig, at vi havde fortjent sejren.

- Hvis der skulle have været en vinder i dag, skulle det have været os.

- Jeg synes egentlig, at vores plan for kampen lykkedes, og på den baggrund må vi gå herfra og være lidt skuffede, siger Thomasen, der scorede OB's mål.

OB's nye cheftræner, Andreas Alm, mener, at resultatet var fair, men i samme ombæring roser han også Randers' målmand Patrik Carlgren.

Annonce

- Bolden skal jo ind i målet, og Randers' målmand gjorde et godt stykke arbejde.

- Jeg synes ikke, at resultatet var ufortjent, men jeg synes til gengæld, at vi viste mod, og vi kæmpede for de tre point, siger Andreas Alm.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

Madfællesskab 28. september 2021 kl. 16.21

AF: JOHNNY BØGVAD

Kommentar til jeres indlæg… 28. september 2021 kl. 16.19

AF: JOHN STÆVNGAARD

Historisk øjeblik venter! 27. september 2021 kl. 11.47

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

Annonce

ANNONCE