cookie-og-privatlivspolitik
Luka Modric scorede et pragtmål for Real Madrid, men det var ikke nok til point mod Shakhtar Donetsk i onsdagens Champions League-opgør.
Luka Modric scorede et pragtmål for Real Madrid, men det var ikke nok til point mod Shakhtar Donetsk i onsdagens Champions League-opgør.
Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Sport

Real Madrid får skrækkelig start på CL med nederlag

Real Madrid var bagud 0-3 og tabte 2-3 til Shakhtar Donetsk i første runde af Champions League-gruppespillet.




21. oktober 2020 kl. 20:51 Af Ritzau

Annonce

Real Madrid skal finde helt andre takter frem, end spanierne viste onsdag aften, hvis de skal gøre sig gældende i kampen om Champions League-titlen.

Hjemme mod Shakhtar Donetsk tabte Real Madrid 2-3 og fik dermed en forfærdelig start på gruppespillet i Europas største klubturnering.

Undervejs var den spanske mesterklub sågar bagud 0-3, før Luka Modric og Junior Vinicius bragte spænding i kampen mod slutningen.

I tillægstiden sendte Federico Valverde udligningen i nettet, men målet blev annulleret for offside.

Med nederlaget er Real Madrid helt i bund, mens Shakhtar Donetsk topper gruppen. Christian Eriksens Inter deler andenpladsen med Borussia Mönchengladbach efter 2-2 mellem de to mandskaber onsdag aften.

Under Zinedine Zidanes ledelse har Real Madrid vundet trofæet med de store ører tre gange, men det topniveau var holdet ikke i nærheden af at ramme hjemme på Estadio Alfredo Di Stéfano.

Advarselslamperne blinkede allerede i begyndelsen af opgøret.

Efter 13 minutter slap brasilianske Marlos fri, men Thibaut Courtois klarede duellen med offensivspilleren.

Den belgiske keeper kunne til gengæld ikke stille meget op, da Tete efter en halv time sparkede bolden fladt i nettet efter flot forarbejde fra Viktor Korniienko.

Ukrainernes føring blev fordoblet bare fire minutter senere, da Raphaël Varane noget klodset kom til at prikke bolden i eget net.

Helt galt gik det for Real Madrid med to minutter til pausen. Denne gang var Tete i oplæggerens rolle, da han flot fandt Manor Salomon, som øgede til 3-0.

Shakhtar havde reelt chancer til flere end de tre mål, som gæsterne fik sat på tavlen, men flere skulle de heller ikke bruge for at sikre de tre point.

Der blev ellers skabt spænding om resultatet, da Modric sendte et perlemål i nettet, og Vinicius udnyttede sløset forsvarsspil til at reducere føringen.

Real Madrid pressede på i slutfasen, og langskuddet fra Valverde så ud til at blive den forløsende scoring, der sikrede et point. Men VAR-systemet annullerede målet, og værternes skuffelse var en realitet.

Christian Eriksen fik en sjælden plads i startopstillingen for Inter, som hjemme i Milano fik 2-2 mod Gladbach efter et sent mål.

Romelu Lukaku blev dobbelt målscorer for værterne. Han åbnede og lukkede scoringen, og det sidste mål blev sat i nettet, umiddelbart før kampuret rundede 90 minutter til stor forløsning for hjemmeholdet. Eriksen blev pillet ud efter 79 minutter.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce