Annonce
Sport

Real Madrid sikrer premieresejr trods Modric-udvisning

Luka Modric blev udvist, da Real Madrid slog Celta Vigo. Foto: Miguel Vidal/Reuters

Luka Modric fik rødt kort i starten af anden halvleg, men Real Madrid vandt alligevel sikkert over Celta Vigo.

Real Madrid fik lørdag en perfekt begyndelse på den nye sæson i den spanske liga. På udebane blev det til sejr på 3-1 over Celta Vigo.

Hjemmeholdet havde ellers fine muligheder undervejs og spillede i overtal i mere end en halv time efter et rødt kort til Luka Modric, men Real overvandt udfordringerne.

På bænken hos Celta sad danske Pione Sisto, der længe har haft lang vej til spilletid, men han fik dog det sidste kvarter af kampen.

Waliseren Gareth Bale har også længe været uønsket i Real Madrid og var forventet solgt i dette transfervindue, men lørdag eftermiddag var han alligevel at finde i Reals startopstilling.

Blandt andet en skade til den nyindkøbte belgiske stjerne Eden Hazard har banet vej for Bale, der takkede for pladsen i startopstillingen ved at være afgørende allerede efter 11 minutter.

Bale udførte lækkerier i venstre side og gled til baglinjen, hvorfra han afleverede til forreste stolpe, hvor Karim Benzema gled bolden over stregen til 1-0.

Favoritten havde også muligheden for at øge til 2-0, men omvendt havde Celta også en stor chance for at udligne.

Kort inden pausen troede hjemmeholdets tilskuere længe, at det var blevet 1-1, men videodommersystemet, VAR, sørgede for, at målet blev trukket tilbage, fordi en Celta-spiller stod i marginal offsideposition inden målet.

Ti minutter efter pausen kom VAR derimod Celta til gode. Således fik Reals Luka Modric rødt kort for en frisparksforseelse ude ved sidelinjen.

Så kunne Celta med rette dufte muligheden for point, men tyske Toni Kroos havde andre planer. Efter et kort aftræk hamrede han bolden i mål via undersiden af overliggeren fra omtrent 30 meters afstand efter en time.

Så var det som om, at luften gik lidt af ballonen hos hjemmeholdet, og Real kunne ikke bare køre sejren hjem, men også cementere den, da Lucas Vázquez efter et gennemspillet angreb scorede til 3-0 ti minutter før tid.

I tillægstiden fik Celta dog pyntet på resultatet ved Iker Losada.

Senere lørdag spillede Valencia med Daniel Wass 1-1 på hjemmebane mod Real Sociedad.

Danske Wass, der spillede hele kampen som højre back, lagde op til Valencias mål efter knap en time. Med en præcis aflevering i feltet fandt han Kévin Gameiro, der scorede til 1-0.

Kampens tillægstid blev højdramatisk, da Valencia først misbrugte et straffespark, inden udeholdet i stedet udlignede på et straffespark.

Sent lørdag var Martin Braithwaite med hos Leganes, der hjemme tabte 0-1 mod Osasuna. Her fik danskeren en scoring til 1-0 efter næsten en times spil annulleret af VAR, da en Leganes-spiller havde hånd på bolden.

  • La Liga Santander - Celta Vigo v Real Madrid
    Luka Modric blev udvist, da Real Madrid slog Celta Vigo. Foto: Miguel Vidal/Reuters
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem