Annonce
Sport

Real Madrid slår tjekker i CL ovenpå rædselsmåned

Marcelo scorede Real Madrids andet mål i tirsagens 2-1-sejr over Plzen, der kom til flere store chancer i den spanske hovedstad mod det kriseramte storhold. Foto: Paul Hanna/Reuters

Real Madrid vandt for første gang siden 22. september, da Viktoria Plzen blev slået 2-1 i nervøs forestilling.

Real Madrid hentede tirsdag den første sejr ovenpå en af de værste måneder i klubbens historie.

På eget græs slog den spanske storklub Viktoria Plzen fra Tjekkiet med 2-1 i Champions Leagues gruppe G.

Trods en af verdens dyreste trupper har cheftræner Julen Lopetegui haft svært ved at få spillerne til at levere på banen, og sædet under ham er sandsynligvis fortsat brandvarmt.

Den seneste måned har Real Madrid tabt tre gange i den spanske liga og spillet en enkelt uafgjort. Derudover er det også blevet til et nederlag til CSKA Moskva i Champions League.

Den slags resultater er nærmest uhørte i den spanske hovedstadsklub, hvor der altid er forventninger om, at der skal vindes titler.

Med tirsdagens sejr har spanierne trods krisen sat kursen mod et avancement til ottendedelsfinalerne i Champions League - en turnering som Real Madrid har vundet de seneste tre sæsoner.

Mod Plzen startede de spanske værter godt, og efter fem minutter headede anfører Sergio Ramos et forsøg ind på stolpen efter et hjørnespark.

Kort efter bragte Karim Benzema Real Madrid i front, da han pandede et præcist indlæg fra Lucas Vázquez i nettet til 1-0. Og det kunne sagtens være blevet til flere spanske scoringer frem mod pausen.

Plzen kom dog også til store chancer, der burde være endt i mål.

Umiddelbart før Real Madrids føringsmål fik Milan Petrzela en friløber i tjekkernes venstre side.

Kantspilleren forsøgte af to omgange at snige bolden ind ved forreste stolpe, men Keylor Navas i Real-målet fik flot reddet.

Efter en halv time fik Plzen en ny stor chance, men alene med Navas lobbede David Limberský både bolden over målmanden og forbi mål.

Real Madrid slap igen med skrækken i slutningen af første halvleg, da en helt fri Milan Petrzela inde foran mål misbrugte en stor mulighed og sendte bolden langt over.

For en stund kunne Julen Lopetegui på trænerbænken få lidt ro på ti minutter efter pausen, da Marcelo øgede til 2-0 for Real Madrid. Brasilianeren blev spillet fri og vippede elegant bolden over gæsternes keeper.

Men 11 minutter før slutfløjt fik Plzen igen skabt lidt nervøse trækninger, da Patrik Hrosovsky reducerede til 1-2, efter at tjekkerne havde kombineret sig igennem værternes forsvar.

I den anden kamp i gruppe G vandt AS Roma på eget græs med 3-0 over CSKA Moskva.

Romerne topper gruppen sammen med Real Madrid. Begge hold har seks point, mens CSKA følger efter med fire. Plzen har blot et enkelt point efter de tre første spillerunder.

  • Champions League - Group Stage - Group G - Real Madrid v Viktoria Plzen
    Marcelo scorede Real Madrids andet mål i tirsagens 2-1-sejr over Plzen, der kom til flere store chancer i den spanske hovedstad mod det kriseramte storhold. Foto: Paul Hanna/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet