Annonce
Sport

Ronaldo er tilbage i Madrid med en mission

Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo har tidligere i karrieren fundet vej til netmaskerne 22 gange i 31 kampe mod Atlético Madrid. Nu skal han møde Madrid-klubben for første gang som Juventus-spiller. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo vender for en stund tilbage til Madrid - denne gang i Juventus-trøjen - med en mission om at hente en Champions League-titel til klubben.

Som ubesejret tophold i Serie A og 13 point foran nærmeste rival suser Juventus mod det ottende italienske mesterskab i træk.

Så der skal efterhånden mere til at mætte Juventus end endnu en nærmest obligatorisk hjemlig titel.

- Når du bliver ved med at vinde i Italien, så ved du, at du er nødt til at levere noget ekstra, og den ekstra ting hedder Champions League.

- Juventus er altid stærk i Champions League, fordi klubben er besat af at vinde turneringen, siger den tidligere Inter-stopper Marco Materazzi til Eurosport.

Sæsonen starter derfor for alvor onsdag aften ude mod Atlético Madrid i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.

Det er i den turnering, Juventus hungrer efter succes.

Siden Juventus vandt sin anden Champions League-titel i 1996, har klubben tabt fem finaler.

Finalenederlagene er kommet med jævne mellemrum, og de har gjort ondt hver gang.

Juventus har denne gang gjort meget for at undgå endnu en skuffelse.

Sidste sommer blev Cristiano Ronaldo købt i Real Madrid, efter at portugiseren havde ført madrilenerne til fire Champions League-titler.

- Nu har Juventus hentet en spiller, som har en unik historie i Champions League. Hvis de ikke lykkes med at vinde turneringen selv med ham på holdet, vil det være en fiasko.

- Når du køber verdens bedste spiller, så forventer du at vinde turneringen, påpeger Materazzi.

Juventus-træner Massimiliano Allegri, som så sit hold tabe Champions League-finalerne i 2015 og 2017 til henholdsvis FC Barcelona og Real Madrid, forsøger at skrue forventningerne ned.

- Det vil være vanvid, at vi skulle være forhåndsfavorit til at vinde Champions League. Vi har et mål om at hente trofæet hjem, hvis vi spiller godt og er heldige.

- Det fungerer ikke sådan, at vi med sikkerhed vinder Champions League, fordi Ronaldo er kommet til klubben. Det kræver respekt. Vi arbejder på at vinde, men der er også andre klubber, som ønsker at vinde.

- Vi er nødt til at være forsigtige mod Atletico. Vi skal finde det rigtige tidspunkt at score på. Det er vitalt, at vi scorer et mål på udebane, ellers vil vi få meget svært ved at gå videre, siger Allegri.

Onsdagens opgør spilles på Wanda Metropolitano i Madrid, hvor årets finale spilles 1. juni.

- Selvfølgelig er vi motiverede af at spille finalen på vores eget stadion i vores egen by foran vores egne fans. Men det er ligegyldigt kun at forestille sig det. Vi får det, vi fortjener, siger Atletico-træner Diego Simeone.

Kampen mellem Atlético Madrid og Juventus begynder onsdag klokken 21.

  • FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-FROSINONE
    Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo har tidligere i karrieren fundet vej til netmaskerne 22 gange i 31 kampe mod Atlético Madrid. Nu skal han møde Madrid-klubben for første gang som Juventus-spiller. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Annonce
Annonce
Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Indland

Hjemsendt forsvarschef truer med søgsmål mod ministerium

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Guldborgsund

Nu skyder teltene op: Dølle-formand frygter én ting

Sport

Ny stor lussing til forsvarsløse Bjørne

Femern

Stort skridt: Nu er den under vand