cookie-og-privatlivspolitik
Tyskeren Alexander Zorniger (til højre) har tidligere været cheftræner i fodboldklubben Brøndby, og han var kendt som en af Superligaens farverige personligheder. Norske Ståle Solbakken (til venstre) er lige nu den eneste udenlandske cheftræner i Superligaen.
Tyskeren Alexander Zorniger (til højre) har tidligere været cheftræner i fodboldklubben Brøndby, og han var kendt som en af Superligaens farverige personligheder. Norske Ståle Solbakken (til venstre) er lige nu den eneste udenlandske cheftræner i Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sport

Rudbæk: 13 danske superligatrænere er et øjebliksbillede

13 ud af 14 cheftrænere i Superligaen er danskere. Med ansættelsen af Lars Olsen i Esbjerg er det kun FCK, der med Ståle Solbakken har en udenlandsk træner.




13. november 2019 kl. 08:35 Af Ritzau

Annonce

Ricardo Moniz, John Lammers, Constantin Galca og Alexander Zorniger.

I sidste sæson var der flere udenlandske cheftrænere ansat i de 14 danske superligaklubber.

Lige nu er der kun en enkelt udenlandsk cheftræner i Superligaen i skikkelse af norske Ståle Solbakken i FC København.

Alle de øvrige 13 cheftrænere er danske - senest med Esbjergs ansættelse af Lars Olsen.

Peter Rudbæk, trænerudviklingschef i Dansk Boldspil-Union, forsøger at give en forklaring.

- Lige nu skulle jeg sidde og juble over, at der sidder 13 ud af 14 trænere, der har den danske træneruddannelse, og hvor er den fantastisk.

- Jeg synes også, den er ganske god, men jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at det er et øjebliksbillede, siger Rudbæk og tilføjer:

- Men alligevel er der måske en lille tendens.

Rudbæk peger på, at flere af de danske klubber har valgt strategier, hvor det har været oplagt at rekruttere internt.

- Jeg tror ikke, det er fuldstændigt tilfældigt. Det hænger sammen med nogle af klubbernes strategier.

- AaB har taget Jacob Friis fra egne rækker, det samme har FCN med Flemming Pedersen, FCM med Brian Priske og Lyngby med Christian Nielsen. Det handler om strategi, siger Rudbæk.

Efter en turbulent tid med hollandske Moniz som træner valgte Randers FC at ansætte Thomas Thomasberg, som har givet mere ro i klubben siden sommeren 2018.

- Han passede godt til vores klub. Vi vidste et eller andet sted, at det var et sikkert kort, i og med at vi kendte ham.

- Han havde været hos os som assistenttræner og er dygtig til at udvikle og benytte unge spillere, forklarer Søren Pedersen, sportslig og kommerciel direktør i Randers.

Han kigger kun på faglighed og kvalifikationer og ikke nationalitet, når han skal ansætte en træner. Og han peger på talentarbejdet som årsagen til de mange danske trænere.

- I bund og grund tror jeg, at det er et udtryk for, at vi har nogle rigtig dygtige trænere i Danmark. De er dygtige både til at vinde nogle fodboldkampe og udvikle unge spillere.

- En vigtig del af at være træner i Superligaen er at benytte egenudviklede spillere, siger Søren Pedersen.

Rudbæk peger på tyske Zorniger som en træner, der kom med sin egen stil og nær var ved at føre Brøndby til et dansk mesterskab.

Zorniger blev dog også kritiseret for ikke at bruge egne talenter. Det er noget, klubben igen har fokus på med Niels Frederiksen som cheftræner.

- Jeg har svært ved at se en dansker gøre de samme ting, som Zorniger gjorde i Brøndby på det tidspunkt. Det var jo ikke videre dansk. Men Brøndby ønskede ikke, at det skulle være dansk.

- Men alligevel gik der kun et stykke tid, så var der nogle, der syntes, at det var for udansk. Sådan er vi i vores land. Det må ikke blive for meget, og det må ikke blive for lidt, siger Rudbæk.

Han forudser, at der kan ske flere ændringer på trænerposterne i denne sæson.

- Alle klubber er opmærksomme på, at tre klubber rykker ud. Det kan komme til at præge nogle beslutninger på ledelsesgangene, fordi der kommer pres på fra flere sider, vurderer Rudbæk.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce