Annonce
Sport

Selskab bag OB har fået stoppet pengeblødning

Superligaklubben OB, som i øjeblikket holder lukket på grund af udbruddet af coronavirus, kan præsentere sorte tal på bundlinjen for 2019. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

For en uge siden blev der fyret 26 medarbejdere i Odense Sport & Event. Nu har selskabet en lidt bedre nyhed.

Odense Sport & Event, selskabet bag fodboldklubben OB, har fået bedre styr på økonomien.

Torsdag kunne selskabet præsentere et mindre overskud på 425.000 kroner før skat i sit regnskab for 2019.

Til sammenligning havde OB et underskud på 48,8 millioner kroner i 2018.

- Efter mange udfordrende år - og midt i en udfordrende tid - er jeg naturligvis rigtig glad for, at vi i 2019 ender med et overskud.

- Det har krævet hårdt arbejde igennem nogle år, og derfor er det selvfølgelig glædeligt at se, at det har givet resultat, siger Enrico Augustinus, selskabets direktør, i en pressemeddelelse.

Regnskabet kommer, blot en uge efter at selskabet fyrede 26 medarbejdere.

I 2019 opnåede Odense Sport & Event en øget omsætning på flere forskellige områder. Blandt andet var der fremgang at se i besøgstallene hos koncernens to hoteller.

Der var også fremskridt at spore i sidste sæson hos OB, som opnåede en placering i mesterskabsspillet efter en tredjeplads i grundspillet.

- Kigger man lidt dybere ind i tallene, glæder det mig specielt, at vi har fremgang på alle vores fem forretningsben i et år, hvor vi samtidig har implementeret en ny strategi.

- Dermed har vi skabt et godt fundament til at skabe yderligere vækst i fremtiden, selv om den øjeblikkelige situation naturligvis sætter fremdriften lidt på pause, siger direktøren.

Han henviser til udbruddet af coronavirus, som har sat en stopper for dansk fodbold og kampene i Superligaen på ubestemt tid. Det koster selskabet penge.

- Desværre ser vi aktuelt ind i en ekstraordinær situation, som kan påvirke vores omsætning på flere parametre.

- Derfor er jeg også lige nu forsigtig med at have forventninger til årets regnskab. Til gengæld tror jeg på, at vi fra 2021 og frem vil se en fortsat positiv udvikling, siger Enrico Augustinus.

I denne sæson er OB at finde et stykke længere nede i tabellen på en niendeplads med 30 point efter 24 kampe.

Fynboerne mangler at spille to kampe i grundspillet og kan ikke nå at ende i mesterskabsspillet.

  • OBs træningsanlæg i Ådalen ved Odense Å, torsdag den 12. marts 2020. Superligaklubben OB dropper træning og sender alle spillere hjem, mens klubbens anlæg holder lukket i de kommende to uger.
    Superligaklubben OB, som i øjeblikket holder lukket på grund af udbruddet af coronavirus, kan præsentere sorte tal på bundlinjen for 2019. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd