cookie-og-privatlivspolitik
Villarreal-spilleren Pablo Fornals blev Spaniens helt onsdag aften ved U21-EM.
Villarreal-spilleren Pablo Fornals blev Spaniens helt onsdag aften ved U21-EM.
Foto: Heino Kalis/Reuters

Sport

Sent mål holder Spanien i live ved U21-EM

Pablo Fornals scorede sejrsmålet i det 89. minut, da Spanien slog Belgien 2-1 ved U21-EM.




19. juni 2019 kl. 20:30 Af /ritzau/

Annonce

Spanien lever fortsat ved U21-EM i Italien.

Onsdag aften afværgede spanierne en pointdeling mod Belgien, da Pablo Fornals med et sent mål sikrede en spansk 2-1-sejr.

Var kampen endt uafgjort, ville det blive meget svært for Spanien og Belgien at gå videre, da begge hold havde indledt turneringen med et nederlag.

Nu kan Spanien både nå at vinde gruppen eller blive toer. Den bedste toer på tværs af turneringens tre grupper går videre til semifinalerne sammen med de tre gruppevindere.

Den spanske sejr var yderst fortjent, om end der blev kæmpet hårdt for at sikre den. Tidligt i kampen så det ellers ud til at blive en overkommelig opgave, da Dani Olmo halvflugtede bolden i mål med venstrebenet efter syv minutter.

Lidt over et kvarter senere fik Belgien udlignet til 1-1, da det akkurat lykkedes for Sebastiaan Bornauw at skrabe bolden over målstregen efter et hjørnespark.

Siden lugtede det af en pointdeling, hvilket så ud til at behage belgierne mere end spanierne, der var offensive og længe sværmede omkring målet for at lave et mål mere.

I næstsidste minut af den ordinære spilletid fik Spanien så endelig udbytte af vedvarende at have været det bedste hold. Pablo Fornals drev bolden frem og lige uden for feltet klappede han bolden hårdt i mål til stor spansk forløsning.

Onsdag aften mødes Italien og Polen i gruppens anden kamp. Begge hold vandt i første spillerunde.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce