cookie-og-privatlivspolitik
Silkeborg vandt søndag 4-2 over Vejle.
Silkeborg vandt søndag 4-2 over Vejle.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sport

Silkeborg efter fire mål: Vi lukker munden på kritikere

Silkeborg glæder sig over fire mål, som var svar på tiltale til kritikere, der har kaldt holdet ineffektivt.




26. september 2021 kl. 23:20 Af Ritzau

Efter bare otte mål i sæsonens første ni superligakampe vandt Silkeborg 4-2 i Vejle søndag aften.

Holdet fra Søhøjlandet glæder sig over, at man med de mange mål gav svar på tiltale til de folk, der har kritiseret holdets mangel på effektivitet. Det siger søndagens dobbelte Silkeborg-målscorer, Sebastian Jørgensen.

- Det var selvfølgelig dejligt og en stor lettelse, nu når der er mange, der har sagt, at vi ikke kan lave mål, efter det har haltet på den front.

- At vi så går ud og scorer fire og endda kunne have lavet flere, gør jo, at vi kan modsige kritikerne på den måde.

- Men folk kan bare snakke. Jeg synes, vi har mange, der kan lave mål, og som byder sig til, siger 21-årige Jørgensen, som har lavet fire mål i indeværende sæson.

Annonce

Silkeborgs fire mål i kampen glæder naturligvis cheftræner Kent Nielsen, som dog mener, at holdet sagtens kunne have lavet endnu flere mål i kampen.

- Jeg er irriteret over, at vi ikke scorede flere, for vi havde nogle meget, meget store chancer.

- Hvis der er noget, vi skal blive bedre til, så er det at score mere, for der har vi ikke været dygtige nok i sæsonen indtil nu.

- Det er godt at score fire, og det var fint, men det var også en forudsætning i kampen, fordi Vejle scorede to.

- Jeg synes dog, at vores offensive spil generelt er godt og seværdigt, og det er svært for modstanderne at dæmme op for, siger han.

Annonce

Selv om Silkeborg er tilfreds med den offensive indsats, mener Vejles cheftræner, Peter Sørensen, at mange af gæsternes mål kom på bekostning af store Vejle-fejl.

- Vi slap jo nogle mål ind, som, jeg tænker, var ubegribelige. Det var ikke bare ét mål, men tre af målene, som så meget akavede ud, siger han.

At Silkeborgs mål kom efter Vejle-fejl er Silkeborgs Sebastian Jørgensen dog ikke for fin til at erkende.

- Man kan nok argumentere for, at Vejle ikke så for godt ud i forsvaret, men det kulminerede også i dag for os, hvor det hele lykkedes med kombinationerne, siger tomålsskytten.

Silkeborg tager i næste runde af Superligaen imod FC Nordsjælland, som tidligere søndag lukkede hele fem mål ind i 1-5-nederlaget til FC København. Vejle skal en tur til Odense fredag og spille mod OB.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Bevidst brud af lokalplanen . 22. oktober 2021 kl. 10.21

AF: BOB NIELSEN

Uanstændig magtfuldkommenhed. 22. oktober 2021 kl. 08.09

AF: LINDA SOMMER

Historien bag ”Kultur på recept” 22. oktober 2021 kl. 06.37

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

Annonce

ANNONCE