cookie-og-privatlivspolitik
Simon Yates hentede sin første etapesejr i Tour de France i karrieren, da briten var hurtigste mand i en lille gruppe langt foran favoritterne torsdag.
Simon Yates hentede sin første etapesejr i Tour de France i karrieren, da briten var hurtigste mand i en lille gruppe langt foran favoritterne torsdag.
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Sport

Simon Yates fuldender grand tour-trio med etapesejr

Simon Yates slog til i Pyrenæerne og var hurtigst i en lille gruppe foran favoritterne på 12. etape i Touren.




18. juli 2019 kl. 17:00

Annonce

Simon Yates (Mitchelton-Scott) slog til på 12. etape, da feltet i Tour de France torsdag ramte Pyrenæerne.

Bjergetapen bød på to kategori 1-stigninger, og Simon Yates endte alene i en gruppe med Pello Bilbao (Astana) og Gregor Mühlberger (Bora).

Den 26-årige brite åbnede spurten til sidst og holdt hele vejen over målstregen, og dermed har Simon Yates nu vundet etaper i alle tre grand tours.

Den samlede vinder af Vuelta a España sidste år har nu vundet tre etaper i Giro d'Italia, to etaper i Vueltaen samt dagens Tour-etape.

Den gik fra Toulouse til Bagnères-de-Bigorre, hvor der skulle tilbagelægges 209,5 kilometer.

Løbets favoritter sad alle samlet i en gruppe, der kom i mål 9 minutter og 35 sekunder efter de forreste uden nogen dramatik.

Her sad Jakob Fuglsang, Geraint Thomas, Egan Bernal og øvrige favoritter samt Julian Alaphilippe i den gule førertrøje.

Etapen bød dog på en underlig situation, da Rohan Dennis pludselig udgik under større mystik.

Verdensmesteren i enkeltstart var ellers favorit til fredagens tidskørsel, men han forlod løbet på etapen, uden at meddelelser fra Bahrain-Merida-holdet opklarede særlig meget.

Dagens udbrud måtte gennem en meget hård fødsel for at se dagens lys.

De første 40 kilometer blev kørt med over 50 kilometer i timen, og derefter blev der angrebet med stor kraft.

Hele 40 ryttere slap afsted og blandt dem var danskerne Michael Valgren og Michael Mørkøv samt de store profiler Peter Sagan, Greg Van Avermaet og Matteo Trentin.

Langsomt voksede den store frontgruppes forspring, og efter den indlagte pointspurt ved den første af to kategori-1-stigningers fod lod Peter Sagan sig falde tilbage.

Med 50 kilometer og en bjergtop til mål var udbrydergruppen reduceret til 27 ryttere og havde et forspring ned til feltet på over seks minutter.

Forrest af alle lå Simon Clarke, som var kørt solo lige efter passagen af det første bjerg med 63 kilometer til målstregen.

På vej op ad sidste stigning stak flere ryttere efter Clarke. Først var det Trentin, så Mathias Frank og Gregor Mühlberger og så Simon Yates og Nicolas Roche. I det virvar af angreb var Valgren sat af på grund af et punkteret dæk.

Det blev Simon Yates, der kom først over toppen efterfulgt af Mühlberger og Pello Bilbao, der hurtigt lukkede hullet på nedkørslen, og da alt åndede fred og ro hos favoritterne, så holdt de tre ryttere hjem, inden de kunne kæmpe om etapesejren.

Michael Valgren kom i mål halvandet minut efter Yates som nummer 18.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce