Annonce
Sport

Sjetteplads er over budgettet

Pokaltriumfen mod FC København gav mange kroner i NFC-kassen og nu kommer den sportslige succes i 1. division også klubben til gode i form af en højere udbetaling af tv-penge. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC tjener godt på den øjeblikkelige sportslige succes.

NYKØBING Den første tredjedel af 1. division er nu færdigspillet, og det betyder, at fodboldklubberne kan se frem til at modtage tv-penge.

Her spiller placeringen en væsentlig rolle, og med den øjeblikkelige sjetteplads i 1. division ringer kasseapparatet noget mere end forventet for Nykøbing FC.

- Det er over forventning og meget positivt, siger NFC-formand Tage Nielsen, der havde budgetteret forsigtigt med en tiendeplads på nuværende tidspunkt.

Hvor meget der lander i NFC-kassen, har han ikke styr på endnu, og heller ikke direktør Axel Castenschiold ved præcist, hvor meget man kan se frem til at modtage.

- Det handler selvfølgelig om placeringen, men også antallet af tv-kampe og antallet af egenudviklede spillere tæller ind i regnestykket, som vi endnu ikke har det fulde overblik over, fortæller direktøren.

Det er blevet væsentligt mere attraktivt, hvad tv-pengene angår, at spille i 1. division nu, end da NFC sidst optrådte i rækken.

Strukturændringen i sidste sæson, hvor Superligaen blev reduceret fra 14 til 12 hold betød, at 1. divisionsklubberne blev tilgodeset med væsentligt flere tv-penge, for at Superligaklubberne kunne få ændringen stemt igennem.

Ifølge Tage Nielsen skal der alene i 1. division på årsbasis uddeles omkring 52 millioner kroner, hvor omkring 75 procent er styret af holdenes placering.

Pengene uddeles efter en helt fast fordelingsnøgle, der er aftalt mellem klubberne, og sædvanligvis kommer det ikke frem, hvor meget klubberne har modtaget.

I det hele taget har det været et særdeles indbringende efterår for Nykøbing FC, der også tjente en god skilling på pokalkampen mod FC København.

- Vi mangler stadig at få betalt de sidste regninger, men vi kan konstatere, at det ser ganske fornuftigt ud også, lyder det fra Axel Castenschiold og nævner en fortjeneste på i hvert fald over 100.000 kroner.

Det må dog betegnes som beskedent. For alene i målsponsorater kom der på kampdagen 87.000 kroner i kassen i takt med at Kalle Johnsson i FC København-målet tre gange måtte hive bolden ud af netmaskerne.

Én ting mere kunne have givet kroner i kassen, men det fortryder Tage Nielsen ikke at han sagde nej til.

Brandvarme Sebastian Koch, der scorede så sent som i søndags mod FC Helsingør, skifter ved årsskiftet til Lyngby, da hans kontrakt med NFC udløber. Den tidligere Superligaklub prøvede op til flere gange at hente kantspilleren inden kontraktudløb, men hver gang og senest på transfervinduets sidste dag 31. august blev de økonomiske tilnærmelser afvist af Tage Nielsen.

- Vi havde is i maven, og det viste sig jo at være den helt rigtige beslutning. Vi vidste, at Sebastian er professionel og loyal overfor NFC, og det har jo også vist sig at være tilfældet, siger Tage Nielsen om kantspilleren, der har lavet fire mål i 1. division og to mod FC København i pokaltriumfen.

Pokaltriumfen mod FC København gav mange kroner i NFC-kassen og nu kommer den sportslige succes i 1. division også klubben til gode i form af en højere udbetaling af tv-penge. Foto: Ingrid Riis
  • Pokaltriumfen mod FC København gav mange kroner i NFC-kassen og nu kommer den sportslige succes i 1. division også klubben til gode i form af en højere udbetaling af tv-penge. Foto: Ingrid Riis
  • Pokaltriumfen mod FC København gav mange kroner i NFC-kassen og nu kommer den sportslige succes i 1. division også klubben til gode i form af en højere udbetaling af tv-penge. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt