Annonce
Sport

Skånekost har fået Eriksen i fuld vigør efter skade

Christian Eriksen er atter mødt ind i landsholdslejren, efter at han i oktober sad ude i kampene mod Irland og Østrig. Billedet her er fra tidligere på året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen bliver bygget langsomt op af Tottenham. Det er klogt på den lange bane, mener Åge Hareide.

Landsholdsspilleren Christian Eriksen har fået god tid til at komme sig ordentligt over den overbelastningsskade i lysken, som generede ham i slutningen af september og første halvdel af oktober.

I stedet for at vade direkte tilbage på holdkortet i Tottenham, er Eriksen blevet skånet for at starte inde i to kampe om ugen, og kun to gange i Tottenhams syv kampe siden Eriksens comeback, har han fået fuld spilletid.

Selv om Eriksen gerne vil spille hver gang, har den begrænsede spilletid været med til at genopbygge et fysisk overskud.

Derfor er han i denne uge mødt ind i landsholdslejren uden skavanker før Nations League-kampene mod Wales og Irland.

- Det føles helt nyt for mig, at jeg kun spiller en kamp om ugen, når jeg har været vant til at spille to kampe om ugen og ind i mellem endnu flere.

- Min krop har det igen rigtig fint, og jeg føler mig godt tilpas. Hvis jeg er rigtig træt, kan jeg godt mærke lidt til skaden, men jeg har jo ikke spillet så meget, så derfor er jeg ikke blevet så træt endnu, siger han.

Eriksen regner med, at han vil være i stand til at spille 90 minutter fredag mod Wales og igen mandag mod Irland, hvis landstræner Åge Hareide finder det nødvendigt.

- Jeg har ikke fået noget at vide fra Tottenham om, at jeg skal tage særlige hensyn med landsholdet.

- Jeg kommer ind, som jeg plejer, jeg vil gerne spille så meget som muligt, men jeg skal selvfølgelig lytte til min krop, siger Eriksen, som missede landskampene mod Irland og Østrig i oktober.

Han udspecificerer om sin nu overvundne skade, at han fik betændelse i lysken efter en overbelastningsskade. Selv om det føltes sådan, var der ikke tale om betændelse i mavemusklerne, som det tidligere var meldt ud.

Åge Hareide er glad for, at Tottenham har vist ansvarlighed ved tålmodigt at genopbygge Christian Eriksens krop.

- Det er godt for både ham og landsholdet, at han ikke har spillet så meget. Han er kommet ind i lejren med friske ben.

- Tottenham har været forsigtige med ham efter skadesperioden. Det er klogt, for de er i gang med et meget hårdt program, siger Åge Hareide.

  • PLUS Eriksen er tilbage efter overbelastning
    Christian Eriksen er atter mødt ind i landsholdslejren, efter at han i oktober sad ude i kampene mod Irland og Østrig. Billedet her er fra tidligere på året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster