cookie-og-privatlivspolitik
FC København-træner Ståle Solbakken er bekymret for spillernes mentale helbred, når der sættes gang i fodbolden igen i Superligaen. (Arkivfoto)
FC København-træner Ståle Solbakken er bekymret for spillernes mentale helbred, når der sættes gang i fodbolden igen i Superligaen. (Arkivfoto)
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Sport

Solbakken: Spillernes mentale helbred bliver udfordret

FCK-træner Ståle Solbakken tror, at spillernes mentale helbred bliver udfordret, når Superligaen genstartes.




22. maj 2020 kl. 12:28 Af Ritzau

Annonce

FC København-træner Ståle Solbakken er bekymret for de mentale udfordringer, spillerne står over for midt i coronapandemien og den forestående genstart i Superligaen.

Solbakken fortæller om en hverdag, hvor træningen i takt med coronalempelserne er blevet med fysisk kontakt.

- Spillerne klæder om hjemme, får mad med hjem og behandles i et udendørs skur, som vi har sat op. Situationen er mærkelig.

- Det fungerer fint indtil nu. Nu har spillerne en tryghed, men spørgsmålet er, hvordan det bliver, når kampene starter, siger Solbakken til norske VG.

Når han skal svare på den største bekymring, er han ikke i tvivl.

- Det er nok spillernes mentale helbred. Selvfølgelig også det fysiske, men hvordan de tackler ændringerne og den specielle situation. Der er meget, som er ukendt, og det er et puslespil, som ikke er færdiglagt.

- Vi har arbejdet meget med det og været optaget af, at spillerne får rum til at tackle det. Det sker med møder med andre miljøer i andre omgivelser, siger Solbakken.

- Det er alt for tidligt at sige, hvordan det bliver. Det er en surrealistisk situation, og der er meget usikkerhed, siger han.

Generelt vurderer Solbakken, at genstarten kan lade sig gøre, som det er sat op med de protokoller, der er indført i dansk fodbold.

- Jeg synes, det virker realistisk at gennemføre. Jeg tror, at alle forstår de forskellige aktører og interesser. Det er økonomi og tv-aftaler.

- Men jeg forstår også, at der er spillere, som er bekymrede. De er isoleret i et andet land, og nogle af vores spillere har ikke set deres børn og familier meget længe, men har været spærret inde i et andet land, siger Solbakken.

FCK spiller testkamp fredag klokken 13 hjemme mod OB.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

AF: JOHN WENNERWALD

Snot for sig og skæg for sig 24. maj 2020 kl. 22.47

AF: JOAN GERTI KRAGH

Grøn Genstart,… 18. maj 2020 kl. 12.53

AF: JOHN WENNERWALD

Skeletterne vælter ud af skabet 17. maj 2020 kl. 20.59

AF: FREDDI HANSEN

Det Falsterske dige 16. maj 2020 kl. 01.09

AF: MARTIN WOUTERS

brædder ønsker hurtigt… 15. maj 2020 kl. 16.47

Annonce