cookie-og-privatlivspolitik
Manchester Uniteds Jesse Lingard (t.v.) og Harry Maguire så skuffede ud, da de forlod banen i Bern efter nederlaget til Young Boys.
Manchester Uniteds Jesse Lingard (t.v.) og Harry Maguire så skuffede ud, da de forlod banen i Bern efter nederlaget til Young Boys.
Foto: Denis Balibouse/Reuters

Sport

Solskjær efter CL-nederlag: Sløseri kostede os igen dyrt

Manchester Uniteds manager sammenligner skuffelse mod Young Boys med nederlag i Tyrkiet i fjor.




15. september 2021 kl. 01:57 Af Ritzau

Manchester United fik tirsdag en skuffende start på gruppespillet i Champions League med et nederlag på udebane til Young Boys fra Schweiz.

I det femte af dommerens tillægsminutter begik Jesse Lingard en brøler med en tilbagelægning, som Jordan Siebatcheu opsnappede og forvandlede til sejrsmålet til 2-1.

- Sådan er fodbold på dette niveau. Taber du koncentrationen og laver en fejl, så bliver du straffet, siger Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, og sammenligner med nederlaget i sidste års gruppespil til Basaksehir fra Tyrkiet, som ifølge Solskjær også skyldtes sløset spil.

- Jesse lavede en uovervejet aflevering, og det kostede dyrt, men vi lærer af dette, siger Solskjær.

Jesse Lingard blev skiftet ind i det 72. minut som afløser for Cristiano Ronaldo, der havde bragt Manchester United foran i det 13. minut.

Annonce

Ti minutter før pausefløjtet ændrede kampen karakter, da det engelske holds forsvarsspiller Aaron Wan-Bissaka blev udvist efter en stempling af en modstander.

- Det er svært at argumentere mod afgørelsen, siger Solskjær om det røde kort.

Med en spiller i overtal pressede hjemmeholdet på og fik udlignet i det 66. minut og udnyttede i de sidste sekunder fejlen fra Lingard til at sikre sig de tre point.

Det er bare anden gang ud af 21 mulige, at Manchester United taber en åbningskamp i Champions League

- Vi klandrer ikke Jesse. Jeg er sikker på, at alle, som var på banen i dag, har lavet store fejl. Jesse skal nok rejse sig igen, siger Uniteds anfører, Harry Maguire.

Annonce

- Det er skuffende, at vi tabte, men det var kun den første kamp i gruppespillet. Vi har mange muligheder for at komme igen, siger Maguire.

De to øvrige hold gruppen - Villarreal og Atalanta - delte point ved at spille 2-2.

Villarreal kommer til Old Trafford om to uger, hvor Manchester United kan tage revanche for finalenederlaget i sidste sæsons Europa League mod det spanske hold.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN STÆVNGAARD

Historisk øjeblik venter! 27. september 2021 kl. 11.47

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

Annonce

ANNONCE