Annonce
Sport

Sportsdomstol forkorter sprintverdensmesters karantæne

Christian Coleman kan nøjes med at holde pause fra konkurrence i 18 måneder i stedet for 24 måneder. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix

Den forsvarende verdensmester i 100-meterløb kommer ikke til OL, selv om han har fået forkortet sin karantæne.

Christian Coleman, som er verdensmester i 100-meterløb, slipper med karantæne i 18 måneder i stedet for 24 måneder.

Det oplyser Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Det betyder imidlertid ikke, at han får lov at deltage ved OL i Tokyo til sommer.

Amerikanerens karantæne stod til at udløbe 13. maj næste år. Nu udløber den 14. november i år. OL begynder 23. juli og slutter 8. august.

Den oprindelige dom på to års karantæne blev fældet af Atletikkens Integritetsenhed (AIU) i oktober sidste år.

Det skete, fordi den regerende verdensmester i tre tilfælde ikke havde givet korrekte oplysninger om sine whereabouts i forbindelse med dopingtest.

Whereabouts-reglerne handler om, at atleter skal stå til rådighed for dopingtest uden for konkurrence.

Christian Coleman slog hurtigt fast, at han ville appellere dommen til CAS, som altså nu har forkortet den oprindelige karantæne.

Da Coleman missede en test 9. december 2019, var det tredje gang på et år, at antidopingmyndighederne mente, at han ikke havde oplyst korrekte whereabouts, hvilket er at regne for en dopingforseelse.

Det er hændelserne omkring netop den episode, der gør, at CAS har besluttet at forkorte Colemans karantæne.

På dagen skulle Christian Coleman have befundet sig i sit hjem i en tidsperiode på en time, men det gjorde han ikke. Derfor blev forseelsen indberettet af den pågældende dopingkontrollant.

CAS skriver imidlertid i sin afgørelse, at kontrollanten burde have ringet til Christian Coleman. Var det sket, kunne han have været hjemme inden for tidsperioden på en time, vurderer CAS.

Ifølge sportsdomstolen er det ikke et krav, at kontrollanter skal ringe til atleter, hvis de ikke er hjemme. Christian Coleman kunne dog med rimelighed have forventet, at det var sket, lyder det.

CAS vurderer derfor, at overtrædelsens karakter er mindre alvorlig, end AIU har vurderet, og derfor forkortes karantænen.

AIU understregede i den oprindelige dom, at der ikke er mistanke om, at Christian Coleman har benyttet sig af forbudte stoffer.

  • FILES-DOH-SPO-ATHLETICS-DOPING-COLEMAN
    Christian Coleman kan nøjes med at holde pause fra konkurrence i 18 måneder i stedet for 24 måneder. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig