NFC-keeper redder to straffespark
FREDERICIA, FOLKETIDENDE Jannich Storch blev den helt store helt, da Nykøbing FC fik 2-2 med hjem fra Fredericia. Både i første halvleg og i anden halvlegs overtid reddede han et straffespark.
Først fra Agon Mucolli og dernæst fra Steven Enna. Det sidste straffespark var en ren foræring fra dommer Patrick Remon Gammelby.
NFC kom foran direkte på hjørnespark ved Mathias Gehrt i første halvleg, men kort efter pausen udlignede Mathias Gertsen på et fladt spark.
Frederica pressede og fik føringsmålet med et kvarter tilbage, da Erik Nissen headede et hjørnespark i kassen.
Men NFC gav ikke op og tre minutter før tid udlgnede Magnus Warming.
Dramatikken var dog langt fra slut, da Jordan Wilson, for anden gang i kampen, efter dommerens mening, begik straffespark, som Jannich Storch parerede til hjørnespark.
Derved blev det efter næsten fem minutters overtid.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.