Annonce
Sport

Succesrig cheftræner stopper

Lasse Nagel skal være far, hvilket er baggrunden for hans farvel til FC Nakskov et halvt år før kontraktens udløb. Foto: Ingrid Riis

Der faldt en "bombe" i Nakskov tirsdag aften.

NAKSKOV Det var noget af en "bombe", der faldt i Nakskov tirsdag: Cheftræneren for byens fodboldstolthed stopper. Det var nyheden til spillerne.

Baggrunden for Lasse Nagels farvel er familieforøgelse.

- Vi venter os en lille dreng 20. november, siger Lasse Nagel, som gennemfører efterårssæsonen, men derefter sig farvel og tak til FC Nakskov - et halvt år før kontraktens udløb.

FC Nakskov begræder Lasse Nagels farvel.

- Der er ingen tvivl om, at Lasse har rykket klubben meget i den positive retning. Vores sportslige succes er i vid udstrækning Lasse Nagels fortjeneste, siger seniorudvalgsmedlem Peter Walbjørn. Han fortsætter:

- Men vi har stor forståelse for Lasses valg, og derfor har vi naturligvis efterkommet hans ønske om at stoppe allerede midt i indeværende sæson.

Lasse Nagel kom til FC Nakskov for små to år siden, og i sommeren 2020 fik han job på Halstedhus Efterskole.

- Det passede fint med, at jeg kunne passe mit job på Halstedhus og køre derfra til fodboldtræning i FC Nakskov. Det gav nogle meget lange dage, hvor jeg først kom hjem til bopælen i Sundby sent om aftenen.

- Nu får vi så en lille dreng, og så er situationen en anden. Det er en tand eller to vigtigere at være familiefar end at være cheftræner i FC Nakskov, mener Lasse Nagel, som erkender, at det bliver svært at forlade FC Nakskov.

Han har været mægtig glad for tiden i FC Nakskov - og ser med tilfredshed og stolthed tilbage på, hvad han sammen med spillerne og lederne har udrettet.

Førsteholdet, som Lasse Nagel er chef for, er blandt topholdene i Sjællandsserien og andetholdet i LF-serien er også blandt rækkens bedste.

Lasse Nagel har endnu tre kampe - mod Tuse, Taastrup og Vordingborg - i spidsen for førsteholdet.

- Det vil være fedt at slutte med tre sejre. Det er muligt, men det hele skal også gå op i en højere enhed, påpeger han.

FC Nakskovs sportslige ledelse har allerede påbegyndt arbejdet med at finde Lasse Nagels afløser. Peter Walbjørn vil ikke afsløre, hvor langt man er kommet i processen.

Men Lasse Nagel er klar i spyttet:

- Jeg håber, at vi har fået gjort FC Nakskov til en interessant fodboldklub. Forhåbentlig er der fodboldtrænere, der kunne tænke sig cheftrænerposten. Jeg har kun godt at sige om klubben. Det er en amatørklub, ja, men den kører meget professionelt, siger Lasse Nagel, som mener, at han langt fra er færdig som fodboldtræner.

- Jeg håber både at kunne tage A-trænerlicensen og vende tilbage som fodboldtræner på et tidspunkt. Men nu og her drejer det sig om familien, understreger Lasse Nagel.

  • Lasse Nagel skal være far, hvilket er baggrunden for hans farvel til FC Nakskov et halvt år før kontraktens udløb. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget