cookie-og-privatlivspolitik
Sverige måtte slide hårdt for sin første sejr ved OL i Tokyo.

2

Billeder

Sverige måtte slide hårdt for sin første sejr ved OL i Tokyo.
Foto: Susana Vera/Reuters

Sport

Sveriges håndboldherrer afværger fiasko i stort OL-drama

Bahrain førte i det meste af anden halvleg, men Sverige vandt 32-31 efter et stort drama ved OL.




24. juli 2021 kl. 09:03 Af Ritzau

Sveriges håndboldherrer lagde som ventet ud med en sejr over upåagtede Bahrain ved OL i håndbold.

Men det blev absolut ikke så let og ligetil for svenskerne som spået før kampen.

Sverige vandt således 32-31 efter en meget dramatisk afslutning, hvor den svenske keeper Andreas Palicka til allersidst reddede et straffekast og sikrede favoritsejren.

Bahrain førte kampen i det meste af anden halvleg - ikke mindst takket være fremragende keeperarbejde af Mohamed Abdulhusain, der strålede med mange vigtige redninger.

Omvendt fik de to svenske keepere ikke fat i meget, før Palicka til sidste alligevel reddede VM-finalisten.

Annonce

Sverige startede opgøret glimrende og førte flere gange med fem mål i første halvleg, men frem mod pausen skiftede momentum.

Bahrain gik fra 12-15 til pauseføringen 18-16 på kort tid, og det gav svenskerne noget at tænke over i omklædningsrummet.

Den svenske defensiv var dog også i anden halvleg temmelig usikker, og spillet var fejlfyldt. Omvendt kløede Bahrain på med stor iver, efterhånden som sensationen lurede.

Men i opgørets sidste minutter viste Sverige den største skarphed i begge ender, og Bahrain må nøjes med at have været tæt på sensationen.

I samme gruppe spiller Danmark senere lørdag mod værtsnationen, Japan, mens Portugal møder Egypten. De fire bedste hold fra seksmandsgruppen går videre til kvartfinalerne.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

Madfællesskab 28. september 2021 kl. 16.21

AF: JOHNNY BØGVAD

Kommentar til jeres indlæg… 28. september 2021 kl. 16.19

AF: JOHN STÆVNGAARD

Historisk øjeblik venter! 27. september 2021 kl. 11.47

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

Annonce

ANNONCE