Annonce
Sport

TV2 forlanger tv-penge tilbage

NFH og de øvrige Ligaklubber kan muligvis se frem til en regning fra TV2 på grund af nedlukningen af turneringen i foråret. Foto: Flemming K. Karlsen

Corona-nedlukning kan blive en meget dyr "fornøjelse" for Liga-klubberne.

NYKØBING Da hele håndbold-Danmark lukkede ned i marts, var det også et farvel til de afgørende kampe i både mændenes og kvindernes Håndboldliga, der stod foran en afvikling af slutspil med efterfølgende semifinaler og finaler.

Noget der generelt trækker mange seere til tv-skærmene, hvor TV2 har rettighederne til at vise kampene på deres kanaler.

Dengang sagde chefredaktør John Jäger til Folketidende på spørgsmålet om, hvorvidt TV2 ville forlange tv-penge tilbage for et produkt, som de havde købt og betalt - men ikke kunne vise på grund af nedlukningen:

- Vi går ikke ud med bål og brand. Vores største ønske er at hjælpe klubberne så meget, som vi overhovedet kan i den her situation. Det er også i vores store interesse, at klubberne fremstår så stærke som muligt efter krisen, så vores produkt bliver det bedst mulige fremadrettet,

Men nu har piben fået en anden lyd.

TV2's sportschef Frederik Lauesen siger til TV2 Sports hjemmeside, at kanalen vil kompenseres for de manglende kampe.

Yderst rimeligt

- Som vi ser det, er det yderst rimeligt, at man bliver kompenseret, når man betaler for en vare, man ikke får fuldt ud, fastslår Frederik Lauesen.

Divisionsforeningens direktør Thomas Christensen bekræfter, at der kommer en regning til klubberne fra TV2.

- Nu er vi ikke færdige med at finde ud af, hvad beløbet skal være, og hvordan det i givet fald skal afregnes, så det er lidt svært at sige noget om på nuværende tidspunkt. Men det er klart, at det er et væsentligt beløb, siger han til TV2 Sport.

I NFH har man altid haft et godt forhold til TV2, men klubbens nye formand Kennet Berlin er langt fra tilfreds med tv-stationens udmelding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svinestreg

- Det er lidt af en svinestreg, at de kommer med sådan et krav nu. De ved, at klubberne er presset på grund af coronaen, og alligevel vil de have penge ud af os, lyder det fra formanden, der håber, at man via en forhandling kan finde frem til en tålelig måde at tilbagebetale pengene på, hvis det skulle komme så vidt.

- Vi er kun meget kort blevet fremlagt problemstillingen, og der er endnu ikke opstillet nogle løsningsforslag, men skal vi af med penge igen, så får det konsekvenser, siger Kennet Berlin.

- Vi kan kun tage pengene et sted fra, og det er på spillerlønningerne. Dermed får kvaliteteten af kampene også et dyk nedad, og det går ud over det produkt, som TV2 gerne vil vise, så de skyder sig selv i foden med det her krav, fastslår NFH-formanden, der dog stadig håber, at man kan finde en løsning, hvor klubberne ikke skal have penge op af lommen.

TV2 har rettighederne til at vise kampe fra de danske herre- og kvindeligaer frem til 2025.

  • NFH og de øvrige Ligaklubber kan muligvis se frem til en regning fra TV2 på grund af nedlukningen af turneringen i foråret. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken