Annonce
Sport

TV2 kommer til de tætte kampe

NFH's kommercielle direktør Kristian Jakobsen (tv) og assistenttræner Kenneth Sahlholdt har måttet kigge langt efter tv-kameraerne i denne sæson. Men fra på onsdag er NFH igen på TV2 Sport når de møder Odense. Foto: Anders Knudsen

Der er blevet længere mellem tv-kampene i denne sæson

NYKØBING I de sidste par sæsoner har fans af NFH været forkælet med rigtig mange tv-kampe med de gulblusede som den ene part. Således viser en opgørelse fra håndboldens Divisionsforening, at NFH i sidste sæson blev vist på landsdækkende tv 12 gange inden VM-pausen før jul.

Fordelt på seks Champions League-kampe på DR1 eller DR3, fire ligakampe, heraf to på hovedkanalen TV2, en pokalkamp og en Super Cup-kamp på TV2 Sport.

Sådan har det slet ikke været i år. Champions League-kampene kan af gode grunde regnes fra, da NFH ikke deltager i turneringen, men indtil videre er det kun pokalkvartfinalen mod Herning-Ikast på udebane (NFH vandt 18-15), hvor tv-seerne har kunnet følge NFH på nærmeste hold i denne sæson.

Vil gerne vise NFH

Men det er bestemt ikke af ond vilje, at sendevognen endnu ikke har været kørt til Nykøbing, understreger TV2's håndboldredaktør Dan Philipsen.

- Når det kommer til NFH i de første uger af sæsonen, så handler det om NFH's modstandere indtil videre. NFH er et stærkt hold - især på hjemmebane - og vi sender helst ikke kampe, hvor vi ikke kan forvente spænding og tætte forløb, siger redaktøren.

Han peger på, at modstanderne blandt andet har været EH Aalborg, Ringkøbing og Ajax fra den tunge ende af Håndboldligaen.

Men tv-kampe med NFH er programsat, fortæller han.

- Nu kommer de store kampe mod de store hold, så kommer vi også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flotte seertal

- NFH er et attraktivt tv-hold, der har trukket flotte seertal til TV2 og TV2 Sport i de seneste år. Så vi glæder os til at få NFH mere på skærmen i den kommende tid, pointerer Dan Philipsen, og understreger at de kommende kampe mod Odense, allerede nu på onsdag, København, Herning-Ikast og Viborg alle bliver vist på TV2 Sport.

Han oplyser derudover, at stationen skal vælge tv-kampe otte uger i forvejen, så det er næsten som at gå igennem en labyrint med bind for øjnene, som han udtrykker det.

Klubberne baserer store dele af indtjeningen på at blive vist og eksponeret i tv, og det gør NFH selvfølgelig også, men klubbens kommercielle direktør Kristian Jakobsen kan ikke mærke den indtil videre manglende tv-dækning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glæder os til de kommer

- NFH er meget mere end tv. Vi har skabt os et stærkt brand på mange forskellige platforme, og at vi ikke lige bliver vist på tv, betyder knapt så meget for os, men dermed ikke sagt at vi ikke vil på tv, siger Kristian Jakobsen.

- Det vil vi rigtig gerne, og vi glæder os hver gang TV2 kommer, siger Kristian Jakobsen, der alene i denne uge kan berette om otte nye tilgange til det i forvejen store sponsornetværk, og til kampen i onsdags mod Team Esbjerg havde man 320 spisende gæster til førkampsarrangement.

  • NFH's kommercielle direktør Kristian Jakobsen (tv) og assistenttræner Kenneth Sahlholdt har måttet kigge langt efter tv-kameraerne i denne sæson. Men fra på onsdag er NFH igen på TV2 Sport når de møder Odense. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op