cookie-og-privatlivspolitik
I begyndelsen af måneden vandt Tauson en ITF-turnering i tunesiske Monastir, og tidligere på året strøg hun til tops i juniorernes Australian Open, hvor billedet er fra.
I begyndelsen af måneden vandt Tauson en ITF-turnering i tunesiske Monastir, og tidligere på året strøg hun til tops i juniorernes Australian Open, hvor billedet er fra.
Foto: William West/Ritzau Scanpix

Sport

Tauson spiller sig i ny semifinale i seniorturnering

Tenniskometen Clara Tauson besejrede fredag polakken Magdalena Frech i tre sæt i en kinesisk ITF-turnering.




15. marts 2019 kl. 11:28 Af /ritzau/

Annonce

For anden gang på to uger er Clara Tauson klar til en semifinale i en seniorturnering.

Den danske tennisspiller besejrede fredag formiddag dansk tid polske Magdalena Frech 7-5, 0-6, 6-3 i ITF-turneringen i kinesiske Shenzhen, hvor der er point på spil til WTA-ranglisten.

I begyndelsen af måneden vandt Tauson en ITF-turnering i tunesiske Monastir, og tidligere på året strøg hun til tops i juniorernes Australian Open.

Danskeren startede fredag med at komme foran efter et langt første sæt, hvor begge spillere holdt serv indtil stillingen 5-5, hvor Tauson sikrede sig et vigtigt servegennembrud.

16-årige Tausons fem år ældre modstander svarede lynhurtigt igen ved at uddele et æg til danskeren, men Tauson var ikke færdig.

I tredje og afgørende sæt brød hun polakken to gange og blev klar til semifinalen, hvor modstanderen bliver Jia-Jing Lu, som er på hjemmebane i Kina.

29-årige Jia-Jing Lu ligger nummer 186 på kvindernes verdensrangliste. Hendes højeste placering var nummer 174 i juli sidste år.

I ottendedelsfinalen slog Tauson den tidligere top-50-spiller Jana Cepelova, der i 2014 slog Serena Williams.

I første runde besejrede hun overlegent Liang En-Shuo fra Taiwan i to sæt.

Turneringen i Shenzhen har en samlet præmiesum på knap 400.000 kroner.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

AF: STEEN BAHNSEN

Lukning af Dannelunde… 16. maj 2019 kl. 14.27

AF: CARSTEN GRACE HARDINGTON

Gerninger, beregnet på at… 14. maj 2019 kl. 09.49

AF: STEEN BAHNSEN

AF: JOHN WENNERWALD

Regeringens bluffnummer 12. maj 2019 kl. 21.24

AF: MARTIN WOUTERS

mærkeligt nok, ingen… 09. maj 2019 kl. 10.54

Annonce