Annonce
Sport

Team Danmark-direktør putter Wozniacki i klasse med Laudrup

Caroline Wozniacki var dansk fanebærer ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Caroline Wozniacki og Michael Laudrup har sat Danmark på verdenskortet ifølge Team Danmarks direktør.

Caroline Wozniacki befinder sig helt i sin egen superklasse som dansk atlet.

Det vurderer Team Danmark-direktør Lone Hansen, efter at det fredag kom frem, at tennisstjernen Caroline Wozniacki stopper karrieren efter Australian Open i januar.

Lone Hansen nævner som eksempel en taxatur i Kina, hvor hun senest blev helt konkret blev opmærksom på Wozniackis storhed, som det ifølge Lone Hansen kun er Michael Laudrup, der i Danmark har kunnet matche.

- Der er ingen tvivl om, at når man er ude i verden et sted, så har man mærket, hvor stor hun er. Senest i taxaen i Kina kunne vi (chaufføren, red.) ikke tale et ord engelsk eller kinesisk med hinanden, men så sagde chaufføren Wozniacki og Laudrup.

- Det betyder, at hun er set i alle afkroge i verden og dermed sætter vores lille land på dagsordenen, og det betyder meget.

- Hun har sat Danmark på verdenskoret på en fantastisk måde både med hendes måde at være menneske på og hendes måde at erobre den internationale scene på i en sport, der er så svær at komme til tops i.

- Hendes personlighed har skinnet så stærkt igennem, og hun har været en fantastisk atlet, som har været så dedikeret, samtidig med at hun holdt begge ben på jorden og viste sin menneskelighed, siger Team Danmark-direktøren.

På tennisbanen har Caroline Wozniacki i sin karriere blandt andet ligget nummer et på verdensranglisten i 71 uger, vundet grand slam-turneringen Australian Open i 2018 og 30 WTA-titler.

Ligeledes har hun repræsenteret Danmark tre gange ved OL, hvor hun ved legene i Rio i 2016 var fanebærer.

- Hun er en af de største i Danmark. Hun er en superstjerne i international tennis, ikke bare for tennis, men i det hele taget.

Lone Hansen blev overrasket over fredagens udmelding fra Caroline Wozniacki.

- Jeg er en lille smule overrasket over, at hun stopper nu. Jeg havde håbet, at hun havde taget et eller to år mere.

- Jeg er ikke i tvivl om, at hun kunne have flere gode år i sig, hvis hun ville. Jeg kan udmærket godt forstå hendes valg om at stoppe godt på toppen og som godt spillende, hvilket jeg tror, at vi får at se i Australien, siger Lone Hansen.

  • Wozniacki stopper karrieren efter Australien Open
    Caroline Wozniacki var dansk fanebærer ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt