Annonce
Sport

To identiske mål sender FCK videre i Europa League

Pieros Sotiriou scorede til 1-0 for FC København mod Sheriff Tiraspol. Foto: /ritzau/Jens Dresling

FC København er klar til 16.-delsfinalerne i Europa League efter en 2-0-sejr over Sheriff Tiraspol i Parken.

For andet år i træk er FC København med i bowlen, når der trækkes lod til Europa Leagues 16.-delsfinaler.

FCK sikrede sig avancement torsdag aften, da holdet hjemme i Telia Parken vandt med 2-0 over Sheriff Tiraspol fra Moldova i den sidste gruppekamp.

Sejren blev sikret på to identiske mål inden for to minutter i begyndelsen af anden halvleg. Først headede Pieros Sotiriou FCK foran efter et hjørnespark, og kort efter fordoblede Michael Lüftner føringen.

Da gruppens anden kamp mellem FC Zlín og Lokomotiv Moskva endte med en russisk 2-0-sejr, bliver FCK nummer to i gruppen med ni point mod Lokomotiv Moskvas 11.

Da FCK-spillerne gik på banen blev de mødt med utallige "SEJR"-bannere fra tribunen med klubbens mest engagerede fans. Alt andet end en sejr ville sende FCK ud af turneringen.

For første gang siden den kiksede Champions League-kvalifikation i august var Federico Santander i startopstillingen hos de danske fodboldmestre.

Det så ud til at være en god idé. Allerede efter 50 sekunder var paraguayaneren tæt på at score på hovedstød.

Få minutter senere var det så gæsterne, der var tæt på kampens første scoring. FCK-målmand Robin Olsen måtte svæve helt op i målhjørnet for at redde bolden til hjørnespark.

Den lovende start blev hurtigt forvandlet til en sløj omgang fodbold.

Som forudset af Ståle Solbakken fik FCK lov til at have bolden mest, men som i store dele af efterårssæsonen udmøntede overtaget sig ikke i chancer og mål.

Det mest dramatiske i de sidste 40 minutter af første halvleg var de tre gule kort, som Sheriff skrabede til sig i minutterne inden pausen.

Pausen benyttede FCK-fansene til at tage afsked med Tom Høgli. Nordmanden, som skifter til Tromsø, har ikke spillet en førsteholdskamp siden superligapremieren 15. juli.

Inde på banen forsøgte Høglis snart tidligere holdkammerater at sørge for en god afskedsgave. FCK kom klart bedst ud til anden halvleg og burde have scoret kampens første mål efter 50 minutter.

Pieros Sotiriou sendte dog bolden over et næsten tomt mål, da han var over returbolden efter en afslutning fra Benjamin Verbic.

Kort efter skulle cyprioten få sin hævn. Umarkeret fik han lov til at stige til vejrs ved forreste stolpe, og her kunne han let dirigere hjørnesparket fra Benjamin Verbic i mål.

På det tidspunkt stod der stadigvæk 0-0 i gruppens anden kamp mellem FC Zlín og Lokomotiv Moskva, og derfor ville en etmålssejr ikke være nok for FCK.

Holdet fortsatte da også ufortrødent med at angribe, og det gav bonus allerede to minutter efter den første scoring.

Målet var en tro kopi af det første, denne gang var det bare Michael Lüftner, som stod fri ved forreste stolpe og scorede med hovedet.

Vilkårene blev endnu bedre for FCK med 20 minutter tilbage. Her så Sheriffs Jairo da Silva direkte rødt for en stempling af Carlos Zeca.

Cirka samtidig havde Lokomotiv Moskva scoret i Tjekkiet, og så var FCK godt på vej videre. Der var ellers mulighed for spænding, da Sheriff fik tilkendt straffespark efter 77 minutter.

Ziguy Badibanga sendte dog straffesparket på stolpen, og kort efter formåede heller ikke Vitalie Damascan at sørge for spænding, da han brændte en kæmpe chance ved bageste stolpe.

  • Europa League. FC København ? FC Sheriff
    Pieros Sotiriou scorede til 1-0 for FC København mod Sheriff Tiraspol. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum