cookie-og-privatlivspolitik
Tottenham spiller på en ny hjemmebane i London, men de mange tilskuerpladser kan ikke tages i brug i den kommende tid på grund af coronakrisen. (Arkivfoto).
Tottenham spiller på en ny hjemmebane i London, men de mange tilskuerpladser kan ikke tages i brug i den kommende tid på grund af coronakrisen. (Arkivfoto).
Foto: David Klein/Reuters

Sport

Tottenham låner milliardbeløb fra statslig coronapakke

Tottenham optager nødlån på 1,5 milliarder kroner fra bankordning, der skal hjælpe virksomheder gennem krisen.




04. juni 2020 kl. 19:10 Af Ritzau

Annonce

Fodboldklubben Tottenham er blevet godkendt til at optage et nødlån på små 1,5 milliarder kroner i en statslig økonomisk hjælpepakke i Storbritannien for at klare sig gennem coronakrisen.

Det oplyser London-klubben torsdag på sin hjemmeside.

For tre måneder siden blev kampene i Premier League suspenderet på grund af coronapandemien, hvilket har kostet klubben betydelige indtægter.

Når ligaen genstartes 17. juni, så sker det uden tilskuere for at hindre smittespredningen af coronavirus. Dermed får Tottenham og de øvrige klubber ingen entréindtægter.

Premier League-klubberne skal samtidig give rabat til de tv-stationer, der har betalt store summer for at sikre sig rettigheder til at transmittere fra den engelske liga.

Derudover hindrer coronakrisen, at der bliver afholdt koncerter og andre større sociale arrangementer på Tottenhams hjemmebane.

Samlet set vurderer Tottenham, at klubben frem mod juni 2021 kan miste omsætning for op mod 1,7 milliarder kroner (200 millioner pund) i forhold til den budgetterede omsætning.

Lånet på små 1,5 milliarder kroner (175 millioner pund) optages i den britiske nationalbank, Bank of England. Lånet skal betales tilbage inklusiv renter.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce