Annonce
Sport

Tour de Farce: Tyvstart fra medie skabte kaotisk Tour-lancering

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og præsident Emmanuel Macron kørte sidste år en cykeltur i København. (Arkivfoto). Foto: Statsministeriet/Ritzau Scanpix

Et kæmpe kommunikationskoks førte til vild forvirring om, hvorvidt Touren starter i Danmark i 2021.

Det franske nyhedsmedie Europe 1 stak onsdag af fra nyhedsfeltet med nyheden om, at Tour de France får sin start i Danmark i 2021.

Men det viste sig at være tale om en tyvstart, for kort efter trak mediet tilsyneladende nyheden med løbsdirektøren tilbage, da historien blev fjernet igen.

I mellemtiden havde nogle danske medier dog citeret nyheden, og finansminister Kristian Jensen (V) havde skrevet på Twitter, at det var officielt. Indtil det ikke var.

- Det bliver kæmpe med en af verdens allerstørste og mest omtalte sportsbegivenheder på dansk jord. Jeg glæder mig allerede, lød det på det sociale medie.

Det fik endnu flere medier til at citere finansministeren for, at Touren kommer til Danmark. Kort efter trak han dog sit tweet tilbage, da det franske medie fjernede nyheden.

Mens alt endnu var oppe i luften, nåede kulturminister Mette Bock (LA) at tweete et billede af sig selv med et fransk og dansk flag, hvilket blot skabte endnu mere forvirring.

Flere medier begyndte at skrive, at der var forvirring om, hvorvidt verdens største cykelløb ville komme til Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i nogle år arbejdet offentligt for at få den prestigefyldte start til Danmark og har flere gange mødtes med løbsdirektøren.

Sidste år kom emnet igen op, da den franske præsident, Emmanuel Macron, var i Danmark, og hvor han overrakte en gul førertrøje til Løkke.

Dermed blev lanceringen formentlig ikke helt, som statsministeren kunne ønske sig.

Sågar en af idemændene bag starten i Danmark vidste ikke, hvad der var op og ned.

- Jeg har ikke lavet kruseduller på en kontrakt, og jeg har ikke været vidne til, at nogen har gjort det, sagde Joachim Andersen til Jyllands-Posten.

Omkring klokken 14.30 bragte det franske medie dog ro over feltet, da historien igen blev lagt op.

Dermed er det sikkert, at de tre første etaper, kaldet en grand depart, kommer til Danmark i 2021.

Det bliver en enkeltstart i København, en etape fra Roskilde til Nyborg, samt en etape fra Vejle til Sønderborg. Derfra skal rytterne flyves til Frankrig.

  • Statsbesøg fra Frankrig
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og præsident Emmanuel Macron kørte sidste år en cykeltur i København. (Arkivfoto). Foto: Statsministeriet/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem