Annonce
Sport

USA skal forene egoer mod erfarne europæere i Ryder Cup

Bryson DeChambeau (tv.) og Brooks Koepka (th.) var begge med på USA's Ryder Cup-hold i 2018, hvor der ikke var ballade mellem de to. Siden har de dog fået et noget anspændt forhold til hinanden. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

USA's Ryder Cup-hold er på papiret bedre end Europas hold, som dog medbringer stor erfaring og gode minder.

Verdenstoppen i golf er som regel domineret af amerikanere. I år er ingen undtagelse, selv om spanske Jon Rahm topper ranglisten øjeblikkeligt.

De seks næste pladser indtages af amerikanere. Der er også amerikansk flag ud for nummer 9 til 11 på listen.

Derfor møder USA med et hold, der på papiret er noget stærkere end Europas, når den prestigefyldte Ryder Cup begynder fredag klokken 14.05 dansk tid.

Sådan er det som oftest til Ryder Cup, der finder sted hvert andet år. Alligevel har Europa vundet 9 af de seneste 12 titler - også den seneste i Frankrig.

Den gængse opfattelse er, at de amerikanske egoer spænder ben for succes mod europæisk holdånd.

Tidligere har Tiger Woods og Phil Mickelson taget deres indbyrdes rivalisering med ind på holdet. Mens Woods genoptræner efter en bilulykke, er Mickelson blot vicekaptajn på holdet i år. Men ballade er der stadig.

Nu hedder kamphanerne bare Bryson DeChambeau og Brooks Koepka. Sidstnævnte anklagede DeChambeau for at spille langsomt. Han svarede igen ved at lave sjov med Koepkas figur.

Siden har de to mundhuggedes, men ifølge USA's Ryder Cup-kaptajn Steve Stricker bliver det ikke et problem for holdet.

- Jeg har snakket med dem begge. De har forsikret mig, at det ikke bliver et problem. Det har jeg ingen bekymringer omkring, siger Stricker ifølge AFP.

Tilbage i 2004 forsøgte daværende USA-kaptajn Hal Sutton at sætte Woods og Mickelson sammen trods et køligt indbyrdes forhold mellem de to spillere. Drømmen om en sprængfarlig genistreg faldt fuldstændig til jorden, og de tabte klart.

Et lignende forsøg med Koepka og DeChambeau kommer næppe på tale.

- Vil vi sætte dem sammen som par? Det tror jeg næppe. Man kan aldrig vide. Men det sker næppe, lyder det fra Stricker.

Selv om de to holdes adskilt, så er der markant forskel på holdånden, mener den tidligere amerikanske golfstjerne og Ryder Cup-kaptajn Paul Azinger.

- Europæerne er bundet sammen helt naturligt. Turneringen betyder alt for dem, siger Azinger, der i dag er golfekspert for NBC Sports, ifølge Reuters.

- Det er faktisk trist, at det amerikanske hold er blevet slået så mange gange på den måde, men Europa har bare en unik holdånd med sig. Det er et faktum.

Konflikten mellem de to majorvindere Koepka og DeChambeau har også udspillet sig på de sociale medier. Et sted, hvor der kan skabes meget rabalder meget hurtigt, når stjerner toppes.

Selv om Stricker ikke kan forbyde spillerne at kommunikere på de sociale medier under Ryder Cup, så håber han, at spillerne holder sig i skindet.

- Vi kommer til at være opmærksomme på det og snakke om det (brugen af sociale medier, red.), fortæller Stricker.

- Spillerne har været gode, og forhåbentlig kommer de ikke til at sige noget, de ikke bør sige.

Uanset hvad er det tydeligt, at den amerikanske kaptajn har en mandskabsmæssig opgave foran sig, som hans kaptajnkollega hos Europa, Padraig Harrington, ikke skal bekymre sig om med sit hold.

Ryder Cup spilles fredag til søndag efter at være blevet udsat fra sidste år grundet coronapandemien.

Bryson DeChambeau debuterede i Ryder Cup-sammenhæng for USA, da holdet tabte til Europa i Frankrig i 2018. Han er også med i år, hvor han har stjålet overskrifter for sin tvist med holdkammerat Brooks Koepka. (Arkivfoto) Foto: Nick Wass/Ritzau Scanpix
  • Ryder Cup
    Bryson DeChambeau (tv.) og Brooks Koepka (th.) var begge med på USA's Ryder Cup-hold i 2018, hvor der ikke var ballade mellem de to. Siden har de dog fået et noget anspændt forhold til hinanden. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
  • Ryder Cup-The Disrupter Golf
    Bryson DeChambeau debuterede i Ryder Cup-sammenhæng for USA, da holdet tabte til Europa i Frankrig i 2018. Han er også med i år, hvor han har stjålet overskrifter for sin tvist med holdkammerat Brooks Koepka. (Arkivfoto) Foto: Nick Wass/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder