Annonce
Sport

VM-spillere om fly til nybagt far: Han skulle bare hjem

Jonas Knudsen er tilbage i landsholdslejren i Rusland efter halvandet døgn, hvor han nåede at se sin nyfødte datter i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var stor enighed på landsholdet om, at Jonas Knudsen skulle have mulighed for at se sin nyfødte datter.

Venstrebacken Jonas Knudsen er tilbage i den danske landsholdslejr ved VM i Rusland efter et lynvisit i Danmark.

Holdkammeraterne havde betalt for, at den 25-årige Ipswich-spiller kunne tage et privatfly frem og tilbage og besøge sin nyfødte datter hjemme i Danmark.

- Hvis det kunne det give ham en halv dag mere med sit nyfødte barn, så betaler vi gerne, hvad det koster, siger Thomas Delaney.

- Det skulle bare være sådan. Barnet blev født en måned for tidligt. Vi havde alle sammen lidt ondt af ham, så han skulle hjem.

- Men han kunne kun være væk i halvandet døgn, så det skulle bare ordnes, siger han.

Det var anfører Simon Kjær, der tog initiativ til gaven og fik arrangeret med landstræner Åge Hareide, at Jonas Knudsen kunne forlade lejren.

Ipswich-spilleren, der blev far til en pige i tirsdags, tog afsked med holdet efter lørdagens åbningssejr på 1-0 over Peru, og mandag var han tilbage i Rusland.

- Det var med et stort smil, at han tog afsted, og jeg håber, at de har nydt den korte tid sammen, siger Jens Stryger, der i øjeblikket holder Jonas Knudsen ude af den danske startopstilling på positionen som venstreback.

Yussuf Poulsen er glad for, at landstræner Åge Hareide sagde god for spillernes initiativ midt i det travle VM-program.

- Det er fedt, at vi har trænere, der er med på sådan nogle ting.

- Simon initierede det. Han snakkede med Åge, om det kunne lade sig gøre, og så sprang vi alle på.

- Alle var enige om, at det gør vi, og jeg tror, at det (prisen for flyet, red) blev delt ligeligt mellem alle. Vi skulle bare have ham afsted hurtigst muligt, siger Yussuf Poulsen.

I sidste uge fortalte assistentlandstræner Jon Dahl Tomasson, at der ikke var planer om, at sende Jonas Knudsen et smut hjem. Han er dog glad for, at det endte sådan.

- Da spillerne kom og sagde det, var jeg lidt rørt over det. Det siger alt om den her trup - det sammenhold og styrke den har. Ord er mange ting, men handlinger er det, som det drejer sig om, siger Tomasson.

- Vi er velfungerende og vil hjælpe hinanden, og det kommer vi langt med.

Før afrejsen til VM blev landsholdets største stjerne, Christian Eriksen, far til en lille dreng. Tottenham-spilleren fik dog ikke nogen barselgave af samme kaliber af holdkammeraterne på VM-holdet.

- Han kan betale for sit eget fly, siger Thomas Delaney med et stort grin.

Efter åbningssejren på 1-0 over Peru skal Danmark på torsdag op mod Australien. Senere venter Frankrig i den sidste gruppekamp. De to bedste hold går videre til ottendedelsfinalerne.

  • VM i Rusland
    Jonas Knudsen er tilbage i landsholdslejren i Rusland efter halvandet døgn, hvor han nåede at se sin nyfødte datter i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd