Annonce
Sport

Ventetiden kan vare tre uger

Mathias Kristensen (th) og Nykøbing FC kommer måske først i kamp igen om godt tre uger. Foto: Ingrid Riis

Divisionsforeningen forventer at præsentere spilleprogrammet for 1. division i dag.

NYKØBING For en uge siden blev der fra officiel side givet grønt lys til at genoptage turneringen i Superligaen og 1. division i fodbold.

Men det handler fortsat om tålmodighed - ja meget lang tålmodighed for spillerne i landets næstbedste række.

Det er nemlig ikke givet, at de får lov til at genoptage turneringen samtidig med Superligaen, der - med undtagelse af den udsatte kamp mellem AGF og Randers allerede 28. maj - tager fat på næstsidste spillerunde i grundspillet i den lange pinseweekend 29. maj-2. juni.

- Vi arbejder i øjeblikket med to scenarier for opstarten i 1. division. Enten i pinseweekenden eller ugen efter 5.-7. juni, fortæller turneringschef i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen.

Coronatest skal etableres

- Vi vil gerne i gang med rækken så hurtigt som muligt, men det handler dels om at få etableret det nødvendige udstyr til coronatesten, som bliver obligatorisk hver uge for alle spillere og trænere omkring holdet, og dels om at vi også gerne vil lytte til klubbernes ønsker om genopstarten, siger Peter Ebbesen.

Der er afviklet 20 runder i 1. division, og dermed er der 13 kampe tilbage i en komplet sæson.

Med en turneringsafslutning planlagt til weekenden 25.-26. juli rummer slutprogrammet otte weekendkampe og fem midtugerunder, hvis turneringen genoptages om godt tre uger og alternativt en midtugerunde færre med start i pinseweekenden.

Nykøbing FC fortsætter sæsonen fra en ottendeplads med 25 point - fire point over nedrykningsstregen - og lægger ud med en hjemmekamp mod bundproppen FC Roskilde. Dernæst følger en udekamp mod Hvidovre IF, der ligeledes er placeret under stregen.

Disse to opgør afrunder anden turneringsdel, hvor placeringen afgør, hvor stort et beløb klubberne får fra tv-aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uændret rækkefølge

Det har været diskuteret på de sociale medier, at Divisionsforeningen ville ændre på den oprindelige kamprækkefølge i den sidste tredjedel af sæsonen.

- Men det har vi nu ikke haft nogle planer om, fastslår Peter Ebbesen.

Det betyder, at Nykøbing FC i rækkefølge møder Kolding IF (hj), Skive (ude), Næstved (hj), FC Roskilde (ude), Hvidovre IF (hj), Fremad Amager (ude), Vibog FF (ude), HB Køge (hj), Vejle (ude), Vendsyssel FF (hj) og FC Fredericia (ude) i slutprogrammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny sæsonstart sidst i august

Når sæsonen slutter ultimo juli, kan spillerne se frem til en kort feriepause på måske to eller tre uger.

- Vi har endnu ikke lagt os fast på en startdato for den nye sæson, men det bliver tidligst i weekenden 21.-23. august og måske først ugen efter, siger Peter Ebbesen.

Dermed kan spillerne i de to bedste danske rækker formentlig se frem til en efterårssæson, der strækker sig langt ind i december.

Måske kan vi for første gang i dansk fodbold opleve kampe hen over julen, som i England hvor "Boxing Day" 26. december altid har været en publikumsmagnet.

  • Mathias Kristensen (th) og Nykøbing FC kommer måske først i kamp igen om godt tre uger. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t