Annonce
Sport

Viborg smider sejr væk mod bundhold i tæt 1. division

Viborg-angriberen Mikkel Agger kunne juble over målet til 1-0 hjemme mod Helsingør. Men det var ikke nok til at tage sejren. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Viborg var på vej mod sejr hjemme mod FC Helsingør. Men udeholdets Pascal Gregor fik udlignet i slutfasen.

Det har været en svingende måned for Viborg FF, som indledte foråret på førstepladsen i 1. division med et forspring på fire point ned til Silkeborg.

Fire kampe senere er det forspring skrumpet ind til et enkelt point.

Det er en realitet efter to skuffende nederlag til Næstved og Hvidovre samt søndagens uafgjorte 1-1-resultat hjemme mod bundholdet FC Helsingør.

Søndag kunne Viborg ellers have skabt et hul på tre point ned til Silkeborg på andenpladsen med en hjemmesejr, og sådan så det længe ud.

Viborg, som vandt 1-0 ude over Fremad Amager i sidste uge, kom også foran 1-0 hjemme mod Helsingør.

Viborgs Mikkel Agger scorede målet til 1-0 midtvejs i første halvleg.

Agger modtog bolden i venstre side og trak ind i feltet, og fra en spids vinkel lykkedes det angriberen at passere Helsingør-keeperen Viktor Anker.

Udeholdets midtbanespiller Patrick Olsen havde et nærgående langskud i første halvleg, men ellers var Helsingør ikke specielt truende i offensiven.

Det blev straks bedre fra anden halvlegs start, og Helsingørs Christian Køhler fik skudt på mål, men Viborg-keeper Ingvar Jonsson fik reddet forsøget.

Helsingør dominerede i det meste af anden halvleg, mens Viborg ledte efter konceptet.

Helsingør-stopperen Pascal Gregor fik efter 82 minutter udnyttet spilovertaget ved at heade 1-1-udligningen ind efter et hjørnespark.

Viborg sidder fortsat på førstepladsen og den direkte oprykningsplads til Superligaen med 39 point efter 23 kampe. Silkeborg har 38 point på andenpladsen.

FC Fredericia er nyt hold på tredjepladsen efter en kneben sejr på 2-1 hjemme over Nykøbing FC, som indkasserede to mål i overtiden.

Nykøbings midtbanespiller Joachim Wagner scorede til 1-0 efter et kvarter, og siden blev udeholdet reduceret til ti mand, da Mathias Gehrt fik rødt kort.

Nykøbing var ikke i stand til at holde fast i føringen og smed det hele væk i overtiden.

Agon Mucolli og Sonni Nattestad scorede målene for Fredericia henholdsvis et og fire minutter inde i overtiden.

Fredericia har på tredjepladsen 36 point efter 23 kampe.

HB Køge tabte 1-2 hjemme til Hvidovre. Angriberen Martin Koch Helsted bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter syv minutter.

I anden halvleg udlignede Rasmus Louie Larsen til 1-1 for Hvidovre, inden angriberen Lirim Qamili blev matchvinder for udeholdet efter 87 minutter.

I den nederste del af rækken fik FC Roskilde taget lidt afstand til de absolutte bundhold.

Roskilde, der for tiden kæmper for at undgå en truende konkurs, vandt 2-1 hjemme over Thisted FC og har nu 27 point efter 23 kampe.

Det betyder, at Roskilde har fire point ned til Helsingør under nedrykningsstregen. Helsingør har 23 point.

Det var den offensive midtbanespiller Younes Bakiz og angriberen Emil Nielsen, der scorede målene for Roskilde.

Det var det syvende nederlag i træk for Thisted, som er bundprop med 22 point.

  • 1. division: Viborg FF - Helsingør FC
    Viborg-angriberen Mikkel Agger kunne juble over målet til 1-0 hjemme mod Helsingør. Men det var ikke nok til at tage sejren. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem