Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Hvidovre blev slået 1-0, da Viborg tog endnu en sejr i 1. division og nu har fem point ned til andenpladsen.
Viborg FF's oprykningsdrømme fik lidt mere liv fredag aften.
Her kom midtjydernes forspring i toppen af 1. division nemlig op på fem point. Det skete, da Viborg på hjemmebane slog Hvidovre 1-0.
Dermed udnyttede Viborg, at Esbjerg på andenpladsen torsdag tabte til de andre oprykningsaspiranter fra Silkeborg, som derfor kun er to point efter vestjyderne.
De to bedste hold rykker op i Superligaen, og mens kampen om andenpladsen er blevet tættere, så fik Viborg altså lidt pusterum på toppen.
Det var fra start tydeligt, at der er otte placeringer i tabellen og 28 points forskel mellem de to mandskaber i denne sæson.
Viborg sad på det meste af spillet og pressede på foran Hvidovre-målet. En scoring kunne det dog ikke blive til, før anden halvleg var cirka ti minutter gammel.
Her fik Tobias Bech prikket hul på bylden. Den kun 19 år gamle midtbanespiller var først på en løs bold i feltet og fik skovlet den over målstregen til 1-0.
Viborg fulgte op med at jagte endnu et mål, men som slutfløjtet nærmede sig, trak hjemmeholdet sig lidt tilbage, mens Hvidovre blev mere aggressive i jagten på udligningen.
Men den kom altså aldrig. Hvidovre har nu tabt fem kampe i træk i 1. division og ligger på niendepladsen.
Senere fredag vandt FC Helsingør 1-0 over FC Fredericia. Sidstnævnte har ikke vundet en ligakamp siden 28. november. Helsingør ligger nummer fire i tabellen med 11 point op til Silkeborg på tredjepladsen.
KOMMENTARER