Annonce
Sport

Viktor Axelsen går kold i comeback efter skade

Viktor Axelsen var tilbage på badmintonbanen for at jagte succes i Kina i denne uge. Men det blev til et nederlag i den første kamp. (Arkivfoto) Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen tabte 21-10, 14-21, 16-21 til japaneren Kanta Tsuneyama i World Tour-turneringen China Open.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen ligner en mand, der er et stykke fra topformen, efter at den tidligere verdensmester tirsdag vendte tilbage fra en længere skadespause med et nederlag.

I sin første kamp i 117 dage tabte Viktor Axelsen tirsdag formiddag dansk tid 21-10, 14-21, 16-21 til japaneren Kanta Tsuneyama i første runde af World Tour-turneringen China Open.

Axelsen har været plaget af forstadiet til en diskusprolaps i lænden siden maj, og han har holdt en turneringspause på fire måneder. Derfor gik han blandt andet glip af VM.

Den lange pause har også ført til, at han ikke længere er Danmarks bedst rangerede spiller på herrernes verdensrangliste i single.

Axelsen er dumpet ned på en syvendeplads, hvilket er tre placeringer lavere end Anders Antonsen.

I første sæt af sit comeback viste Axelsen, at han ikke har glemt, hvordan man spiller badminton på højt niveau. Det tog kun et kvarter at vinde sættet over verdensranglistens nummer 17 med 21-10.

Siden meldte modgangen sig for danskeren. På intet tidspunkt i andet sæt var Axelsen foran, og efter 12-12 knækkede sættet endegyldigt over i japanerens favør.

I det afgørende tredje sæt kom Axelsen også skævt fra land, men han kæmpede sig fra 5-7 til 12-8.

Ved 15-15 var der atter kontakt mellem spillerne, og med sit syvende point i træk bragte Tsuneyama sig i front med 19-15.

Kampen sluttede, da en tydeligt træt og småfrustreret Axelsen sendte fjerbolden ud af banen.

Også Hans-Kristian Vittinghus' deltagelse i Changzhou blev kort. Vittinghus tabte 16-21, 19-21 til Tzu Wei Wang fra Taiwan i første runde.

Line Kjærsfeldt er også ude efter én kamp. I damesingle tabte hun med 17-21, 17-21 til Ratchanok Intanon fra Thailand, der er sjetteseedet.

I herredouble sejrede Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen med 21-19, 21-18 over de sjetteseedede kinesere, Han Cheng Kai og Zhou Hao Dong.

Herresinglerne Anders Antonsen og Rasmus Gemke tager først hul på turneringen onsdag, hvor herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen og damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen også skal i aktion.

China Open er en Super 1000-turnering og er dermed en af sæsonens tre mest prestigefyldte turneringer sammen med All England og Indonesia Open. De tre turneringer rangerer lige under sæsonfinalen.

  • BADMINTON-CHN-SUDIRMAN
    Viktor Axelsen var tilbage på badmintonbanen for at jagte succes i Kina i denne uge. Men det blev til et nederlag i den første kamp. (Arkivfoto) Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt