cookie-og-privatlivspolitik
Kristian Lund Vukman blev i stærke smerter hjulpet fra banen i pokalkampen mod Skanderborg af sin skadede holdkammerat Alexander Nielsen (tv) og fysioterapeut Mikael Munch Hansen.
Foto: Jan Knudsen

Sport

Vukman har fået humøret tilbage

Efter en vellykket operation venter en lang genoptræningsperiode.




01. oktober 2020 kl. 18:49 Af Allan Plenborg

Annonce

MARIBO Humøret har været noget nær nulpunktet hos Team Sydhavsøernes ukampdygtige profil, Kristian Lund Vukman, i ugerne efter han pådrog sig en alvorlig skade i pokalkampen mod Skanderborg for en måned siden.

Tidligt i kampen kom han uheldigt af sted. Han forvred knæet, og diagnosen lød efterfølgende på, at forreste korsbånd var revet over, og at der var kommet en lille revne på menisken.


Kun to minutter

Blot to minutter nåede det at blive til for den dygtige håndboldspiller i denne sæson, hvor der ellers var tårnhøje forventninger til Kristian Lund Vukman og Team Sydhavsøerne.

Men her en måned efter uheldet er humøret vendt tilbage.

Årsag: Han gennemgik fredag i sidste uge en vellykket knæoperation på Idrætsklinikken Regionshospitalet Silkeborg.


Vil arbejde med fysikken

Kristian Lund Vukman har fået syet korsbåndet sammen, hvilket han er glad for, fordi han har udsigt til at vende hurtigere tilbage på banen, frem for hvis det havde været nødvendigt med en rekonstruktion af korsbåndet. Ligeledes fik han skrabet lidt af sin beskadigede menisk.

- Overlægen, som opererede mig, sagde, det var gået godt og alt er, som det skal være, siger Kristian Lund Vukman, som læser til lærer, men har taget et halvt års orlov. Forude venter en lang genoptræningsperiode.

- Mit mål er at vende tilbage til håndboldbanen i en fysisk endnu stærkere udgave.

Men han forventer ikke spille så meget som en eneste håndboldkamp resten af sæsonen.

- Man kan ikke udstede garantier, men jeg har svært ved at forestille mig, at jeg bliver klar til at spille før næste sæson. Jeg vil ikke forcere noget, for jeg håber, at jeg har en lang håndboldkarriere foran mig, siger 23-årige Kristian Lund Vukman.


Én af de bedste

Den brølstærke bagspiller, der regnes for en af 1. divisions absolut bedste bagspillere og samtidig har udviklet sig til en fabelagtig dygtig fremskudt forsvarsspiller, fik også spoleret en del af sidste sæson, hvor han døjede med en skulderskade.

Skaden kunne indirekte aflæses på Team Sydhavsøernes resultater: Fire af de første fem kampe blev tabt. Derefter vendte han tilbage til holdet, som derpå vandt mange kampe. Og derfor var det helt på sin plads, at han blev kåret til årets spiller i Team Sydhavsøerne for andet år i træk.


Ingen bekymring

Også i denne sæson har Team Sydhavsøerne fået et halvskidt udlæg med én sejr og to nederlag i de første tre kampe i 1. division. Men Vukman er ikke bekymret:

- Vi har fået mange nye, dygtige spillere på vitale positioner, og det tager altså tid, inden aftalerne kommer på plads. Resultaterne skal nok komme, siger Vukman, som er på kontrakt i Team Sydhavsøerne til sommeren 2022.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce