Annonce
Sygeplejerskesagen

Sagen begyndte på en nattevagt

Folketidende sætter fokus på sygeplejerskesagen. Foto: Anders Knudsen

Folketidende sætter fokus på sygeplejerskesagen.

For seks år siden mødte to yngre sygeplejersker ind til en nattevagt på Nykøbing Sygehus.

Christina Aistrup Hansen og Pernille Larsen var kollegaer på sygehusets akutafdeling 2 og 3. De var ikke veninder, men havde et godt forhold til hinanden.

Da deres vagt sluttede søndag morgen, var situationen for dem begge radikalt forandret.

Pernille Larsen havde om natten fundet beviser på, at hendes kollega gav nogle patienter alt for meget medicin, så de døde eller blev dårlige.
Christina Aistrup Hansen blev derefter anholdt af politiet og sigtet for flere drab og drabsforsøg på disse patienter.

Spektakulær sag

Sådan begyndte det, som medierne meget hurtigt døbte sygeplejerskesagen, og som blev samtaleemne i hele landet.

En spektakulær sag, som endte med, at Christina Aistrup Hansen i to omgange blev fundet skyldig og dømt til fængsel.

Sagen begyndte som sagt, da februar blev til marts i 2015.

Eller rettere sagt: Den begyndte i virkeligheden et par måneder før.

- Hun har en helt speciel personlighed, som handler om drama, opmærksomhed og manglende empati for andre mennesker.

Michael Boolsen, anklager
Forsvarer Jørgen Lange mente, at sagen mod hans klient byggede på sladder og rygter. Foto: Anders Knudsen

Kollega fik mistanke

På det tidspunkt, i begyndelsen af året, fik Pernille Larsen mistanke til Christina Aistrup Hansen. Det skyldtes tre forhold.

For det første blev patienter ofte meget dårlige, når Christina Aistrup Hansen var på vagt.

For det andet blev hun ofte taget i løgnehistorier.

Og for det tredje talte kollegaer meget om Christina, der elskede drama omkring sig.

Midt i februar oplevede Pernille Larsen selv et sådant patientforløb.

Det fik hende til at tale med sin kæreste Niels Lundén om sin mistanke om, at Christina Aistrup Hansen slog patienter ihjel. Niels Lundén var overlæge på akutafdelingen.

Han afviste mistanken på stedet, men læste derefter journaler om to døde patienter. Disse journaler bekræftede ikke mistanken.

Anklageskriftet mod Christina Aistrup Hansen lød på, at hun var tiltalt for tre drab og et drabsforsøg.
Drabene var ifølge anklageskriftet sket på Arne Herskov, Anna Lise Poulsen og Viggo Holm Petersen.
Drabsforsøget var rettet mod Maggi Margrethe Rasmussen.
Desuden var hun tiltalt for tyveri af medicin fra sin arbejdsplads, for ulovlig besiddelse af medicin og for at have givet sin datter stærk sovemedicin.
I disse overtrædelser var også et par tiltaler for overtrædelse af autorisationsloven, som hun som sygeplejerske var underlagt.
Endelig var hun tiltalt for ulovligt at have haft og brugt en mobiltelefon i arresten i Nykøbing.
Som omtalt blev hun i Retten i Nykøbing fundet skyldig efter anklageskriftet og idømt fængsel på livstid.
Denne afgørelse blev ændret i Østre Landsret i Nykøbing, som fandt hende skyldig i fire drabsforsøg og idømte hende 12 års fængsel. Hun har nu afsonet de seks af dem.
Advokat Michael Juul Eriksen, der var forsvarer i landsretten, valgte ikke at anke strafudmålingen til Højesteret.

Sagens første anklager, Jeanette W. Andersen, måtte skiftes ud efter udfald mod sygeplejersker. Foto: Per Rasmussen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nattevagten

Lørdag 28. februar skulle Pernille Larsen på nattevagt sammen med Christina Aistrup Hansen.

Hun var bange for vagten, fordi hun frygtede, at Christina Aistrup Hansen ville slå nogen ihjel.

Derfor aftalte parret, at Pernille Larsen under vagten skulle prøve at finde beviser på, om hun havde ret i sin mistanke mod kollegaen.

Kort inde i vagten døde patienten Anna Lise Poulsen. Derefter blev patienten Viggo Holm Petersen dårlig og døde også.

Pernille Larsen undersøgte et drop, som han havde, og fandt hvidt pulver, som hun mente var stesolid.

Hun tjekkede også medicinrummet og fandt, at der manglede både morfin og stesolid.

Anklager Michael Boolsen talte meget om den tiltaltes personlighedsforstyrrelse. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Gemte sprøjter

Tidligt søndag morgen, 1. marts, mødtes de to sygeplejersker på en stue, hvor patienten Maggi Margrethe Rasmussen lå.

Pernille Larsen så kollegaen stå med to tomme sprøjter, som hun derefter gemte under barmen.

Maggi Margrethe Rasmussen kunne lidt senere ikke trække vejret, og hun blev i sidste øjeblik reddet fra hjertestop, da hun fik modgift mod stesolid.

Første runde af sygeplejerskesagen fandt sted her ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ringede til politichef

I løbet af vagten skrev Pernille Larsen flere gange sms-er til Niels Lundén, og de blev sikre i deres sag.

Han vurderede, at det vigtigste var at sikre beviser og at kontakte politiet direkte.

Han var selv på Nykøbing Sygehus klokken 07 og fik portører til at hente affald fra akutafdelingen.

Derefter ringede han privat til den højtstående politileder Søren Ravn-Nielsen og satte ham ind i sagen om dødsfaldene.

Søren Ravn-Nielsen tilkaldte sine folk og tog også selv ud på sygehuset.

Senere søndag blev Christina Aistrup Hansen anholdt, afhørt og sigtet for flere drab- eller drabsforsøg.

Om mandagen, 2. marts, blev hun varetægtsfængslet ved Retten i Nykøbing, og hun har ikke været på fri fod siden.

Michael Juul Eriksen var forsvarer i landsretten, som nedsatte straffen til Christina Aistrup Hansen. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Sag fra 2012

Politiet gennemførte nu en meget stor efterforskning og afhørte talrige vidner, især fra Nykøbing Sygehus.

Efterforskningen tog næsten et år, og et anklageskrift lå klar 28. januar 2016.

Ifølge det blev Christina Aistrup Hansen tiltalt for drab på Anna Lise Poulsen og Viggo Holm Petersen samt for drabsforsøg på Maggi Margrethe Rasmussen.

Men hun var også blevet tiltalt for drab på patienten Arne Herskov, som døde på sygehuset 4. marts 2012.

Det skete, fordi vidner var kommet frem med nye oplysninger tre år efter dødsfaldet.

Også i Arne Herskov var der for meget morfin og stesolid, og dødsfaldet gav anledning til en politiundersøgelse, som dog ikke førte til sigtelser. Sagen blev henlagt.

Jens Martin Olsen var en af de tilhørere, som fulgte sygeplejerskesagen tæt. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

I byretten

Sagen fandt i første omgang sted i byretten i Nykøbing.

Gennem hele foråret 2016 var der lange retsmøder med afhøringer af vidner fra sygehuset og eksperter.

Sagen blev fulgt af masser af journalister og tilhørere. To retssale måtte slås sammen for at rumme dem alle.

Christina Aistrup Hansen nægtede sig skyldig i alle tiltaler mod hende, og den benægtelse har hun holdt fast i under hele sagen.

Hendes forsvarer, Jørgen Lange, brugte meget tid på at fortælle, at hans klient var udsat for sladder og rygter fra kollegaer.

Her i Østre Landsret i Slotsgade i Nykøbing fandt ankesagen sted i foråret 2017. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Anklager blev skiftet ud

Midt under sagen blev anklageren skiftet ud, da Jeanette W. Andersen offentligt talte om, at sygeplejersker slog patienter ihjel.

Det fik sygeplejerskernes fagforening på banen, og Jeanette W. Andersen var snart ikke længere anklager i sagen,

Den nye anklager, Michael Boolsen, måtte erkende, at der ikke var et fældende bevis mod Christina Aistrup Hansen. Men der var masser af indicier, fremførte han.

Og så talte han meget om, at den tiltalte havde en meget speciel personlighed med en lidelse, som handlede om drama og opmærksomhed og manglende empati overfor andre mennesker.

Byretten afsagde dom 24. juni 2016. Christina Aistrup Hansen blev fundet skyldig i tre drab og et drabsforsøg og idømt fængsel på livstid.

Afgørelsen blev på stedet anket til Østre Landsret, der behandlede sagen i foråret 2017.

Østre Landsret ændrede dommen til Christina Aistrup Hansen fra livsvarigt til 12 års fængsel. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny forsvarer

Her havde Christina Aistrup Hansen fået en ny forsvarer, nemlig den kendte advokat Michael Juul Eriksen.

Han satte sig for at så tvivl om beviserne, og det lykkedes ham også.

Blandt andet fik han en udtalelse fra Retslægerådet om, at der ikke var helt så meget medicin i de afdøde patienter, som byretten havde lagt til grund.

Derfor var medicinen ifølge landsrettens mening kun en medvirkende årsag til dødsfaldene.

Det førte til, at Christina Aistrup Hansen i stedet for tre drab og et drabsforsøg 17. maj 2017 blev fundet skyldig i fire drabsforsøg.

De blev takseret til i alt 12 års fængsel, som Christina Aistrup Hansen siden har afsonet seks år af i flere fængsler.

Lige nu sidder hun i statsfængslet i Jyderup

  • Folketidende sætter fokus på sygeplejerskesagen. Foto: Anders Knudsen
  • Forsvarer Jørgen Lange mente, at sagen mod hans klient byggede på sladder og rygter. Foto: Anders Knudsen
  • Sagens første anklager, Jeanette W. Andersen, måtte skiftes ud efter udfald mod sygeplejersker. Foto: Per Rasmussen
  • Anklager Michael Boolsen talte meget om den tiltaltes personlighedsforstyrrelse. Foto: Anders Knudsen
  • Første runde af sygeplejerskesagen fandt sted her ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
  • Michael Juul Eriksen var forsvarer i landsretten, som nedsatte straffen til Christina Aistrup Hansen. Foto: Claus Hansen
  • Jens Martin Olsen var en af de tilhørere, som fulgte sygeplejerskesagen tæt. Foto: Anders Knudsen
  • Her i Østre Landsret i Slotsgade i Nykøbing fandt ankesagen sted i foråret 2017. Foto: Anders Knudsen
  • Østre Landsret ændrede dommen til Christina Aistrup Hansen fra livsvarigt til 12 års fængsel. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet