Annonce
Udland

19-årig svensk rapper er dræbt af skud i Stockholm

Den svensk rapper Einár er blevet dræbt af skud i Stockholm torsdag aften. Han blev erklæret død, kort efter at politi og ambulance kom frem til gerningsstedet. Foto: 10430 Christine Olsson/Tt/Ritzau Scanpix

Den svenske rapper Einár blev ifølge et øjenvidne skudt på cirka halvanden meters afstand i Stockholm.

Den 19-årige, svenske rapper Einár, der var et kendt navn i sit hjemland, er torsdag aften blevet skudt og dræbt i Stockholm.

Det bekræfter Jan Nilsson fra politiet i Stockholm-bydelen Södermalm.

- I går blev Einár desværre skudt og dræbt, og vi antager, at det er en forbrydelse, der er knyttet til bandekriminalitet, siger Jan Nilsson fredag morgen til lokalavisen Mitt i Stockholm.

Torsdag ved 23-tiden indløb en anmeldelse om et skyderi i Hammarby i den sydlige del af den svenske hovedstad.

Da politi og ambulance kom frem, fandt de en hårdt såret mand, som var ramt af skud i hovedet og i brystet.

- Ganske kort tid efter blev han erklæret død af en læge, siger Ole Österling fra politiet ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Den unge rapper, der er dræbt, hedder egentlig Nils Kurt Einar Grönberg.

Ifølge det svenske statsmedie SVT var han indkaldt som vidne mod Stockholm-banden Vårbynätverket i næste uge. Kammeranklager Anna Stråth bekræfter oplysningen over for SVT.

Et øjenvidne siger til avisen Aftonbladet, at Einár blev skudt fra cirka halvanden meters afstand af en person, der holdt en pistol i strakt arm.

Ifølge Expressen skulle den dræbte i længere tid have været udsat for trusler.

To mænd er umiddelbart efter skyderiet set løbe fra stedet, men der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.

- Vi har bragt en antal personer ind til forhør.

- Det er ikke fordi, at de er mistænkt, men udelukkende på grund af at de måske kan fortælle os noget om hændelsen, siger Carina Skagerlind, pressetalsmand for politiet, til Expressen.

Einár har ifølge Expressen "millioner af afspilninger" på musiktjenesten Spotify, og han står bag flere numre, som har ligget i top på hitlister.

Den seneste tid har han opholdt sig meget i udlandet.

På sociale medier har han lagt billeder op fra Spanien, Amsterdam og Dubai. Ved siden af det har han opholdt sig i Stockholm.

Einár var i 2020 involveret i en opsigtvækkende sag. Angiveligt blev han bortført af en gruppe maskerede mænd, der truede ham med en pistol, snittede ham med en kniv og stjal hans Rolex-ur og smykker.

Han afviste at samarbejde med politiet og hævdede ifølge Expressens kilder, at der var tale om et PR-stunt for at øge sin popularitet.

Ifølge Soundvenue har Einár rappet om hændelsen på nummeret "Unge Med Extra Energi". Den har knap ti millioner afspilninger på Spotify.

Artikel fra Expressen
  • WEB_INRIKES
    Den svensk rapper Einár er blevet dræbt af skud i Stockholm torsdag aften. Han blev erklæret død, kort efter at politi og ambulance kom frem til gerningsstedet. Foto: 10430 Christine Olsson/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen