Annonce
Udland

Ngo-skib overtager strandede migranter fra Mærsk-tanker

27 migranter nåede at tilbringe 38 dage på skibet "Maersk Etienne", inden der fredag blev fundet en løsning. Foto: Handout./Reuters

Migranter, der var strandet på Mærsk-skib siden 5. august, er nu på nyt skib. Men Malta afviser at tage imod.

27 migranter, der siden starten af august har været strandet på tankskibet "Maersk Etienne", er blevet overflyttet til ngo-skibet "Marie Jonio".

Det oplyser Danske Rederier og Maersk Tankers i pressemeddelelser.

- Vi er utroligt lettede over, at der nu endelig er fundet en løsning for de 27 migranter på "Maersk Etienne". Vi vil gerne takke besætningen for at have ageret både medmenneskeligt og professionelt i den svære situation, de har været i.

Det siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier, i en kommentar.

Det er hjælpeorganisationen Mediterranea Saving Humans, der er kommet de strandede migranter til undsætning.

Ifølge Maersk Tankers har situationen på Maerks Etienne været kritisk for de strandede migranter. Ikke mindst efter at tre af migranterne hoppede i vandet i et forsøg på at komme i land.

Flere af migranterne har siden truet med at gå i sultestrejke, oplyser Maersk Tankers i en pressemeddelelse.

Her glæder man sig over, at der nu er fundet en løsning.

- Kaptajnen og besætningen på "Maersk Etienne" har fuldført deres arbejde på havet med ære, og vi er stolte af og meget taknemmelige for deres indsats, siger teknisk direktør i Maersk Tankers Tommy Thomassen i en pressemeddelelse.

Migranterne blev samlet op i tunesisk farvand af besætningen på 21 mand i sidste måned. Det var Maltas kystvagt, der bad Mærsk om at hjælpe.

Derefter har danske myndigheder forsøgt at finde en løsning for migranterne.

Hverken Malta eller Tunesien har dog indvilget i at tage imod dem.

Efter 38 dage var det lægefagligt personale på skibet "Maria Jonio", der vurderede, at migranternes tilstand krævede øjeblikkelig handling.

Dermed er der ifølge Danske Rederier sat punktum i den hidtil længste sag om migranter reddet om bord på et af handelsflådens skibe.

Migranterne kan på skibet "Maria Jonio" få et bad, skifte tøj og få sundhedshjælp.

Luca Faenzi, pressemedarbejder hos Mediterranea Saving Humans, fortæller, til DR Nyheder, at de har bedt om lov til at sejle til Malta.

- Indtil videre bliver Mare Jonio liggende i det samme farvand. Vi har anmodet de maltesiske myndigheder om lov til at sejle til Malta, så de kan komme sikkert i land, og afventer nu svar fra dem, siger Luca Faenzi til mediet.

Fredag aften skriver Mediterranea på Twitter, at Malta har afvist at tage imod migranterne.

- De maltesiske myndigheder, der er oplyst om vores indgriben, erklærer, at de "ikke er ansvarlige" og afviser at hjælpe de 27 personer, der blev reddet af "Maria Jonio" fra tankskibet "Maersk Etienne", hedder det i tweetet.

  • FILE PHOTO: Migrants sit in a boat alongside the Maersk Etienne tanker off the coast of Malta
    27 migranter nåede at tilbringe 38 dage på skibet "Maersk Etienne", inden der fredag blev fundet en løsning. Foto: Handout./Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde