Annonce
Udland

33 tyrkiske soldater er dræbt under optrapning i Idlib

En tyrkiskstøttet syrisk oprører ses her i kamp i den østlige del af Idlib i Syrien, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. Her er kampene de seneste måneder og dage blevet optrappet. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix

Mens situationen i Idlib optrappes, advarer Tyrkiet om ikke at ville holde syriske flygtninge ude af Europa.

Mindst 33 tyrkiske soldater er torsdag blevet dræbt i et luftangreb i den syriske provins Idlib.

Det oplyser Rahmi Dogan, der er guvernør i Hatay-provinsen i Tyrkiet, som grænser op til Syrien, i en tv-meddelelse natten til fredag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at flere andre tyrkiske soldater er blevet såret under angrebet, og at de er bragt til behandling i Tyrkiet. Ingen af de tilbageværende sårede er i kritisk tilstand, oplyser Rahmi Dogan.

Tyrkiet anklager det syriske regime for at stå bag angrebet.

Derfor har de tyrkiske styrker sent torsdag aften indledt en række angreb mod flere syriske mål.

Det oplyser den tyrkiske præsident Erdogans kommunikationschef, Fahrettin Altun, i en pressemeddelelse.

- Alle regimets kendte mål og flere endnu vil blive angrebet fra luften og fra jorden.

Den optrappede situation i Idlib-provinsen har medført en ny bølge af syriske flygtninge på vej mod Tyrkiet.

Tyrkiet huser allerede omkring 3,7 millioner syriske flygtninge. Som led i en aftale fra 2016 har EU bidraget med milliarder af euro til Tyrkiet, som til gengæld har begrænset antallet af flygtninge, der bevæger sig videre mod Europa.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, holdt torsdag aften et hastemøde med sine rådgivere om udviklingen i Idlib.

Her har han ifølge højtstående tyrkisk embedsmænd sagt, at han ikke længere vil forhindre syriske flygtninge i at rejse videre til Europa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har besluttet med øjeblikkelig virkning ikke at stoppe syriske flygtninge fra at nå til Europa via land eller hav, siger embedsmanden under forudsætning af anonymitet.

Den syriske præsident Bashar al-Assads styrker har de seneste måneder arbejdet hårdt for at genvinde kontrollen over Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede region i Syrien.

Tyrkiet sendte torsdag tusindvis af soldater ind i provinsen for at støtte oprørerne mod den syriske offensiv.

Præsident Erdogan har tidligere advaret om, at Tyrkiet vil svare igen mod Syrien, hvis ikke de syriske styrker trækker sig ud af Idlib.

Den seneste udvikling i Idlib har natten til fredag fået Nato, FN og USA til at advare mod yderligere eskalering af situationen.

  • TOPSHOT-SYRIA-CONFLICT-IDLIB
    En tyrkiskstøttet syrisk oprører ses her i kamp i den østlige del af Idlib i Syrien, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. Her er kampene de seneste måneder og dage blevet optrappet. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd