Annonce
Udland

356 migranter er reddet om bord på norsk skib i Middelhavet

Mandag har det norske skib "Ocean Viking" reddet 105 migranter i Middelhavet, hvilket bringer det samlede antal migranter om bord på redningsskribet op på 356. Foto: Anne Chaon/Ritzau Scanpix

Siden fredag har "Ocean Viking" reddet 356 migranter. Det er endnu uvist, hvor det norske skib vil lægge til.

Det norske skib "Ocean Viking" har i alt reddet 356 migranter, der i løbet af de seneste dage var kommet i havsnød i forsøget på at krydse Middelhavet i gummibåde.

Det oplyser Læger uden Grænser og den franske nødhjælpsorganisation SOS Mediterranean sent mandag aften.

Mandag er 105 migranter reddet op af havet 40 sømil fra Libyen, hvilket bringer det samlede antal migranter om bord til 356.

"Ocean Viking" er dog kun udstyret til at have mellem 200 og 250 personer om bord.

Migranternes båd var punkteret og var ved at synke, da det norske redningsskib nærmede sig. Flere af personerne befandt sig allerede i vandet.

De personer, der mandag er blevet reddet, er alle mænd. 29 af dem er mindreårige, hvoraf de to yngste er 12 og 5 år gamle.

Fredag i sidste uge reddede det norske skib de første 85 migranter i havsnød.

Det skyldes ifølge nødhjælpsorganisationerne, at gode vejrforhold har medført, at flere både med migranter sejler ud fra Libyen.

Det er fortsat uvist, hvor "Ocean Viking" planlægger at lægge til.

Italien har vedtaget en lov, der forbyder private redningsskibe at lægge til, hvilket har skabt spændinger i relationen til de øvrige EU-lande.

Den italienske regering truer med at beslaglægge skibe, der trodser forbuddet.

"Ocean Viking" har kontaktet Malta, men her har myndighederne ligeledes nægtet at tage imod migranterne, da de ikke er blevet reddet i maltesisk farvand.

Alle migranterne er reddet ud for Libyens kyst, men skibets operationskoordinator, Nicholas Pomaniuk, oplyser, at de sidste fem dages forsøg på at kontakte de libyske myndigheder har slået fejl.

Ud over de 356 migranter på det norske skib, der ikke har et sted at gå i havn, befinder der sig yderligere 150 migranter på det spanske redningsskib "Open Arms".

Det spanske skib anmodede mandag de spanske myndigheder om at give asyl til de 31 mindreårige migranter om bord.

- Alle de mindreårige lever op til kravene for at blive anset som flygtning, skrev skibets kaptajn, Marc Reig, til den spanske ambassade i Malta.

  • EUROPE-MIGRANTS-ITALY-SPAIN-NORWAY-EU
    Mandag har det norske skib "Ocean Viking" reddet 105 migranter i Middelhavet, hvilket bringer det samlede antal migranter om bord på redningsskribet op på 356. Foto: Anne Chaon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Guldborgsund

Nu skyder teltene op: Dølle-formand frygter én ting

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt

Sport

Ny stor lussing til forsvarsløse Bjørne