To skolebusser er kørt frontalt sammen og flere børn er kørt på hospitalet med alvorlige skader.
To tyske skolebusser er kørt frontalt sammen i den tyske by Ammendorf nær Nürnberg. Ifølge tysk politi er der 40 tilskadekomne, herunder fem alvorligt. Flere af dem er børn.
Ulykken skete, da de to busser, der ved skoledagens afslutning var fyldt med skoleelever, kørte sammen på en større vej i den sydtyske landsby.
Tysk brandvæsen har været nødsaget til at bruge tungt udstyr til at skære mindst fire passagerer løs fra de forulykkede busser, siger en talsmand for politiet.
Flere redningshelikoptere er blevet brugt i redningsaktionen.