Annonce
Udland

57 argentinske sømænd er på mystisk vis smittet med corona

Argentina oversteg søndag 100.000 registrede tilfælde af coronavirus, mens dødstallet voksede til 1859. Størstedelen af de smittede er i området omkring storbyen Buenos Aires. (Arkivfoto) Foto: Pablo Porciuncula/Ritzau Scanpix

Sømænd er testet positive efter fem uger til søs på trods af negative test og isolation inden afrejse.

57 argentinske sømænd er på mystisk vis blevet smittet med coronavirus efter fem uger til søs, selv om hele mandskabet på deres skib blev testet negative inden afrejse.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i den argentinske provins Tierra del Fuego mandag.

Fisketrawleren "Echizen Maru" vendte tilbage til havn, efter at flere besætningsmedlemmer begyndte at udvise typiske symptomer på coronavirus.

Ifølge myndighederne har 57 ud af 61 besætningsmedlemmer fået diagnosticeret virusset efter nye test.

Det er sket, selv om alle om bord på skibet havde været i 14 dages påkrævet karantæne, inden de stævnede ud.

Før det blev de også alle sammen testet negative for coronavirus, siger sundhedsmyndighederne i en pressemeddelelse.

Leandro Ballatore, der er leder af afdelingen for smitsomme sygdomme på det regionale hospital i byen Ushuaia, mener, at det er en unik sag, fordi en så lang inkubationstid for coronavirus ikke er beskrevet nogen steder endnu.

- Vi kan endnu ikke fastslå, hvordan symptomerne opstod, siger han.

Inkubationstiden beskriver den tid, der går, fra at folk bliver smittet med en sygdom, til de begynder at udvise symptomer.

Ifølge Statens Serum Institut ligger den normalt på mellem 2 og12 dage for coronavirus.

Dermed vil det være ganske unikt, hvis de argentinske sømænd først er begyndt at udvise symptomer, flere uger efter at de er blevet smittet.

- Det er svært at fastslå, hvordan besætningen er blevet smittet, med tanke på at de i 35 dage ikke har haft kontakt med nogen på land og kun har fået forsyninger bragt ind fra havnen i Ushuaia, siger Alejandra Alfaro, der leder sundhedsvæsnet i Tierra del Fuego.

Hun siger, at et hold nu er gået i gang med at undersøge kronologien i symptomerne hos besætningen for at finde kilden til smitten.

Ud af de 61 besætningsmedlemmer blev kun to test negative for corona, mens yderligere to stadig venter på deres testresultater.

  • TOPSHOT-URUGUAY-ARGENTINA-HEALTH-VIRUS-BORDER-TRANSPORT
    Argentina oversteg søndag 100.000 registrede tilfælde af coronavirus, mens dødstallet voksede til 1859. Størstedelen af de smittede er i området omkring storbyen Buenos Aires. (Arkivfoto) Foto: Pablo Porciuncula/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken